15. juni 2021
Tidligt torsdag morgen døde Poul Schlüter (K), der er den længst siddende statsminister siden Anden Verdenskrig.
gallery icon

Se billedserie

Tidligt torsdag morgen døde Poul Schlüter (K), der er den længst siddende statsminister siden Anden Verdenskrig.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere statsminister Poul Schlüter er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere statsminister Poul Schlüter er død

En af Danmarks længst siddende statsministre, Poul Schlüter, er død i en alder af 92 år.

Opdateret 28. maj 2021 kl. 11:10
Danmark - 28. maj 2021 kl. 11:08
Af Ritzau

Tidligt torsdag morgen døde Poul Schlüter (K), der er den længst siddende statsminister siden Anden Verdenskrig og den eneste konservative i det 20. århundrede.

Han sov stille ind i en alder af 92 år. Det meddeler familien gennem De Konservative fredag.

arrow Læs også: BILLEDSERIE: Schlüter i omfavnelse og overdænget af æg

- Familien har mistet et kært medlem, og vores land har mistet et af de mest betydningsfulde mennesker i vor tid.

- Det er med sorg, at jeg fra Poul Schlüters hustru og familie viderebringer meddelelsen om, at tidligere statsminister Poul Schlüter er død, siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, i en meddelelse.

Schlüter stod i spidsen for regeringen i 11 år og fire perioder og fik styr på både sit parti og på landets økonomi, mens han var aktiv i politik.

Han var statsminister fra 1982 til 1993, hvor regeringen gik af.

Da han blev formand for folketingsgruppen i 1974, var partiet svækket efter et længere magtopgør, og det var op til Schlüter at forsøge at samle partiet igen.

Det gjorde han med succes i opposition til skiftende regeringer under Anker Jørgensens (S) ledelse.

Med sit medietække og sin resultatsøgende kurs - under mottoet "Borgerlige stemmer, der arbejder" - lykkedes det at gøre De Konservative til det største borgerlige parti i Folketinget.

Og da Anker Jørgensen måtte slippe tøjlerne i 1982, var Schlüter den oplagte afløser som statsminister.

Hans borgerlige firkløverregering gennemførte en række økonomiske stramninger, herunder kartoffelkuren og påskepakken.

De var medvirkende til at få dansk økonomi på så god kurs, at Schlüter på sit partis repræsentantskabsmøde i april 1986 kunne konstatere, at det gik "ufatteligt godt".

Et minus på 80 milliarder kroner på statsfinanserne var vendt til et plus, ledigheden var på sit laveste niveau i fem år, og over 150.000 flere var kommet i arbejde.

Men i januar 1993 sluttede Schlüter-æraen, og det var ikke kun statsministerens skyld.

Hans partifælle Erik Ninn-Hansen havde i sin tid som justitsminister givet ordre til, at man skulle stoppe sagsbehandlingen af familiesammenføringer med tamilske flygtninge.

Til det har Schlüter fra Folketingets talerstol sagt, at "der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet".

Men efter tre års undersøgelser fremlagde højesteretsdommer Mogens Hornslet sin 6000 sider lange Tamil-rapport, hvor han konkluderede, at Ninn-Hansen havde handlet ulovligt.

Der var også kritik af Schlüter, som samme dag valgte at træde tilbage.

De Konservative har aldrig siden genvundet samme styrke som under Schlüter.

Han formåede at hente 23,4 procent af stemmerne ved valget i 1984, mens partiet ved det seneste valg kun fik 3,4 procent.

Foruden sit politiske eftermæle vil han også blive husket for sin underfundige humor og opfindsomme citater.

Om vælgeropbakningen sagde han for eksempel, at "90 procent af den danske befolkning er konservative - de ved det bare ikke".

Bisættelsen finder sted grundlovsdag fra Holmens Kirke i København. Bisættelsen og den efterfølgende mindehøjtidelighed er af hensyn til gældende coronarestriktioner kun for inviterede.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?