4. april 2020
Københavns Politi anholdt natten til fredag en 18-årig mand, der er mistænkt for et groft overfald i Gothersgade. (Arkivfoto).
Københavns Politi anholdt natten til fredag en 18-årig mand, der er mistænkt for et groft overfald i Gothersgade. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teenager fængslet for at trampe på 19-årig på københavnsk gade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teenager fængslet for at trampe på 19-årig på københavnsk gade

19-årige Lauritz Lindboe Wind har i flere medier fortalt om et groft overfald på Gothersgade i København.

Danmark - 28. februar 2020 kl. 10:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 18-årig mand, der var efterlyst i en sag om grov vold i Gothersgade i København, er fredag blevet varetægtsfængslet.

I et grundlovsforhør i Københavns Byret har han erkendt sig delvist skyldig. Dommeren har varetægtsfængslet ham i 18 dage. Han er tidligere dømt for grov vold.

Overfaldet fandt sted natten til lørdag 22. februar, og det gik ud over over 19-årige Lauritz Lindboe Wind, der blev hårdt medtaget.

Den unge mand har udtalt sig til flere medier om overfaldet.

Lauritz Lindboe Wind fortalte i Berlingske torsdag, at han er sikker på, at voldsmændene ønskede at slå ham ihjel. Han har fået en slem hjernerystelse, et flækket øjenbryn og formentlig en brækket næse.

Ifølge Berlingske blev Lauritz Lindboe Wind overfaldet af gerningsmænd, der kom bagfra. Han blev slået bevidstløs og kastet ud foran en kørende bil, der dog undveg.

Mens han lå ned, hoppede en af gerningsmændene på hans hoved, og han blev trampet på.

Til TV2 Lorry har det 19-årige offer fortalt, at han lige pludselig bliver slået bevidstløs af et slag i baghovedet af en person, som kommer bagfra.

- Så har jeg fået at vide, at de har trampet på mig, slået mig og kastet mig ud foran en bil, som kommer kørende. Den når heldigvis at stoppe - ellers ville jeg være blevet kørt ned.

- Og da jeg ligger ude foran bilen, kommer der én eller anden løbende og hopper og lander med al sin kraft med hælen lige ned i baghovedet på mig, mens mit hoved i forvejen ligger plantet i asfalten, sagde Lauritz Lindboe Wind tirsdag til TV2 Lorry.

Politiet udsendte torsdag en efterlysning af en mistænkt gerningsmand. Han blev beskrevet som mellem 15 og 23 år, 175-185 centimeter høj, almindelig af bygning med kort mørkt hår, iført mørk jakke, lyse bukser og hvide sko.