5. august 2021
- Ældre tilhører en generation, hvor mange bider det i sig og tænker "nå, så er det sådan, det er", siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen. 
Her et arkivfoto af et ægtepar fra Snedsted i Thy på tur ved Nørre Vorupør. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

- Ældre tilhører en generation, hvor mange bider det i sig og tænker "nå, så er det sådan, det er", siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen. Her et arkivfoto af et ægtepar fra Snedsted i Thy på tur ved Nørre Vorupør. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strejke udskyder 42.343 behandlinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Strejke udskyder 42.343 behandlinger

Med sygeplejerskernes strejke aflyses titusindvis af behandlinger. Endnu er det ikke kritisk, siger sundhedsøkonom. Mange ældre affinder sig med at vente.

Danmark - 22. juli 2021 kl. 13:00
Af Ritzau

Sygeplejerskerne har nu strejket i en måned, og det sætter sine spor på hospitaler landet over.

42.343 behandlinger eller aktiviteter er således blevet udskudt i den periode, viser tal fra de fem regioner.

Mindst 6000 af dem er kirurgiske behandlinger, mens lidt over 36.000 er ambulante, hvor patienten ikke er indlagt.

Det er til gene for patienterne, men ikke kritisk for sundhedsvæsenet, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det er frustrerende for de patienter, der havde sat sig op til det. Men i forhold til den samlede produktion af ambulante kontakter, som ligger på flere hundredtusinder om ugen, er det en ret lille del.

Han peger på, at strejken først for alvor vil kunne mærkes, hvis den fortsætter i hele august og ind i september.

Men inden den for alvor påvirker patienterne, så forventer han, at der bliver fundet en løsning.

Blandt de patienter, som mærker strejken, er ældre, som eksempelvis skulle have haft en knæ- eller hofteoperation på en af de ortopædkirurgiske afdelinger, der er udtaget til strejke.

De fleste affinder sig med udsættelsen, vurderer vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen.

- I løbet af et år får vi omkring 40.000 opringninger og henvendelser til vores rådgivning. Men det er meget sjældent, at det drejer sig om aflyste eller udskudte operationer.

- Ældre tilhører en generation, hvor mange bider det i sig og tænker "nå, så er det sådan, det er", siger Michael Teit Nielsen.

Med til udskydelserne hører, at 15.429 af patienterne er blevet sendt videre til et privat tilbud i stedet. Det skyldes, at man som patient har ret til behandling inden for 30 dage.

Det mærkes ude på privathospitalerne, siger Mette Nord, der er direktør for brancheforeningen for privathospitaler og andre sundhedsvirksomheder, Sundhed Danmark.

De har travlt, men har stadig kapacitet, oplyser hun.

Ældre Sagen har ikke tal på, hvor mange ældre der benytter muligheden for at komme på privathospital. Men indtrykket er, at det er få.

Det kan både skyldes en tilbageholdenhed med "at kræve sin ret", men også at det kan være uoverskueligt.

- Mit indtryk er, at mange resignerer. Det kan handle om, at de har længere til et privathospital end til det offentlige sygehus, og at de derfor skal have nogen til at køre.

- Men også om at være tryg ved den afdeling, hvor de måske har været tidligere, siger Michael Teit Nielsen.

Fra flere sider har det lydt, at strejken er usynlig, fordi den falder på et tidspunkt, hvor mange har været optaget af EM, genåbning og sommerferie.

Hos Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen imidlertid tilfreds med det aftryk, som den har sat.

- Jeg synes, det er mange mennesker, vi på den her måde generer, siger hun og understreger, at det jo ikke er målet.

- Vores ønske er at få arbejdsgiverne, regioner og kommuner i tale og forhåbentlig også regeringen, så vi kan finde en løsning.

Strejken, som begyndte 19. juni, omfatter i øjeblikket 5000 sygeplejersker.

Det antal vil i august stige til knap 6000 strejkende.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?