16. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store kommuner skærer markant ned på kødforbruget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store kommuner skærer markant ned på kødforbruget

Der skal mindre kød og mere grønt på tallerknerne i de offentlige køkkener i København og Aarhus.

Danmark - 18. august 2019 kl. 14:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landets to største kommuner, København og Aarhus, vil skrue ned for kødforbruget i de offentlige køkkener.

Et flertal i byrådet i Aarhus vedtog før sommerferien en plan om at reducere klimaaftrykket fra indkøbte fødevarer med 25 procent inden 2024.

Københavns Kommune er på vej med et tilsvarende mål i en ny mad- og måltidsstrategi, der skal vedtages i borgerrepræsentationen.

- Det et utroligt glædeligt, at de to største kommuner har taget de her skridt.

- Det er et vigtigt signal til resten af landet og resten af verden, siger klima- og energirådgiver i Greenpeace Tarjei Haaland.

De to kommuner står ifølge rådgiveren alene om at have sat sig så ambitiøse målsætninger.

- Vi lavede en undersøgelse sidste år, hvor vi spurgte landets kommuner om målsætninger for at sænke kødforbrugets klimaaftryk.

- Dengang var der ikke mange, der havde sat sig et mål. Men nu begynder bolden at rulle, og vi håber, at de andre kommuner lader sig inspirere af København og Aarhus, siger Tarjei Haaland.

Det gør en forskel, at kommunerne skruer ned for det klimabelastende kødforbrug, mener klimarådgiveren.

- Københavns Kommune serverer 70.000 måltider hver dag. Det er en stor volumen, vi snakker om. Så hvis man langsomt kan nedbringe klimaaftrykket, så betyder det noget, siger Tarjei Haaland.

De offentlige køkkener laver mad til blandt andre skolebørn og ældre på plejehjemmene.

Når kødet begrænses, vil der i stedet blive skruet op for plantebaseret kost.

Det betyder dog ikke, at kød bliver fuldstændig bandlyst. Der vil blot blive mindre af det på tallerknerne.

Ud over mindre kød vil de to kommuner også arbejde for at reducere madspildet.

Regeringen har sat som mål, at Danmark skal sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.