19. september 2019
Justitsminister Nick Hækkerup (S) kan ikke fyre det udskældte tolkefirma EasyTranslate. Det vurderer Kammeradvokaten.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) kan ikke fyre det udskældte tolkefirma EasyTranslate. Det vurderer Kammeradvokaten.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Staten kan ikke fyre udskældt tolkefirma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Staten kan ikke fyre udskældt tolkefirma

Trods mange fejl og problemer kan staten ikke stoppe kontrakten med tolkefirmaet EasyTranslate før tid.

Danmark - 12. september 2019 kl. 10:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På trods af store problemer med firmaet EasyTranslate, der leverer tolke til blandt andet politiet, domstolene og Udlændingestyrelsen, kan justitsministeriets aftale med selskabet ikke opsiges. Det vurderer Kammeradvokaten.

arrow Læs også: OVERBLIK: Nyt tolkefirma har været kritiseret fra start

Aftalen løber frem til april 2021.

Meldingen fremgår af et folketingssvar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Dansk Folkepartis Peter Skaarup (DF).

- Den situation, vi har på tolkeområdet, er utilfredsstillende og kan ikke fortsætte.

- Kammeradvokaten har konstateret, at der er tilfælde af misligholdelse af kontrakten fra EasyTranslates side. Men Kammeradvokaten vurderer samtidig, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt grundlag for at hæve kontrakten, skriver Nick Hækkerup i en kommentar.

Peter Skaarup spurgte ministeren til muligheden for at opsige aftale med EasyTranslate efter en lang række historier i pressen om, at tolkefirmaet har svigtet på væsentlige områder.

Sagen handler ifølge flere parter om dårlig tolkning, at tolke er udeblevet fra retssager, de var booket til, at firmaet generelt ikke har tolke nok til at løfte opgaven samt at tolke har manglet sikkerhedsgodkendelser.

- Jeg har bedt Rigspolitiet om nu at sikre en endog meget tæt kontraktstyring med EasyTranslate.

- Og jeg har samtidig bedt Rigspolitiet om at sikre, at Kammeradvokaten ved årsskiftet foretager en ny vurdering af, om kontrakten kan hæves, skriver Nick Hækkerup.

Han har indført et klagesystem, så alle klager over tolkning bliver noteret og kan tages med, hvis Kammeradvokaten igen kigger på, om EasyTranslate kan fyres.

Af svaret til Folketinget fremgår det, at Rigspolitiet i august har gennemført en evaluering af EasyTranslate, og i den forbindelse har bedt Kammeradvokaten se på, om man kan opsige aftalen med selskabet.

- Der er flere problematiske forhold, der med rette kan påtales over for EasyTranslate, herunder at visse udsagn i EasyTranslates tilbud fremstår overdrevne eller grænsende til det usande, ligesom der i en række tilfælde ikke er leveret tolke, ikke sket rettidig levering, det leverede har fremstået mangelfuldt, eller der er konstateret fejl i faktureringen.

- På det foreliggende grundlag er der dog ingen af disse forhold, der efter vores vurdering hverken enkeltvis eller samlet udgør væsentlig misligholdelse af Rammeaftalen, skriver Kammeradvokaten.

Kammeradvokaten skriver dog yderligere, at der er noteret "en række forhold", der kan være nok til at opsige aftalen, hvis der ikke bliver rettet op på dem.

arrow 172 har klaget over det nye tolkefirma EasyTranslate
12. september 2019 kl. 11:16 Opdateret: kl. 11:18
arrow Advokat skal se på mulighed for at ophæve tolkekontrakt
12. september 2019 kl. 11:06 Opdateret: kl. 11:08
arrow DF vil have staten til at skrotte udskældt tolkefirma nu
12. september 2019 kl. 10:38 Opdateret: kl. 10:40