12. december 2018
I 2014 var fraværsprocenten for flygtninge og familiesammenførte på 24,8 procent for hele landet. Men det tal er steget til 36,4 procent fra 2017. Arkivfoto fra danskundervisning i teltlejren i Thisted i januar 2016.
I 2014 var fraværsprocenten for flygtninge og familiesammenførte på 24,8 procent for hele landet. Men det tal er steget til 36,4 procent fra 2017. Arkivfoto fra danskundervisning i teltlejren i Thisted i januar 2016.
Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stadig flere indvandrere bliver væk fra dansktimerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadig flere indvandrere bliver væk fra dansktimerne

Ifølge en kommune skyldes højt fravær på sprogskoler, at mange flygtninge kommer i job.

Danmark - 03. december 2018 kl. 07:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fraværet blandt flygtninge og familiesammenførte er stigende i 93 ud af landets 98 kommuner.

I 2014 var fraværsprocenten 24,8 procent for hele landet. Men Økonomi- og Indenrigsministeriets nyeste tal fra 2017 lyder på en fraværsprocent på 36,4 procent. Det skriver DR P4 København.

En af de kommuner, hvor fraværet er højt, er Lejre. Her ligger fraværsprocenten på 44,6 - et stykke over landsgennemsnittet på 36,4 procent.

Det skyldes blandt andet, at kommunen er god til at få flygtninge i job. Derfor har mange flygtninge sprogundervisning om aftenen, forklarer Carsten Madsen, direktør på NSI - Sprog og integrationscenter i Lejre.

- Det har en betydning for, hvor meget folk er til stede i undervisningen, når de kommer om aftenen, mener Carsten Madsen ifølge DR P4 København.

Han bliver bakket op af kommunens borgmester, Carsten Rasmussen (S).

- Det er selvfølgelig en udfordring for flygtninge både at passe et fuldtidsjob og komme hjem og så skulle afsted om aftenen på et sprogkursus, siger borgmesteren til Ritzau.

Når flygtninge og familiesammenførte er i job og selv tjener penge, så mister kommunerne også sanktionsmuligheden ved at trække dem i integrationsydelsen, hvis de ikke dukker op til undervisningen.

Derfor forsøger man i Lejre nu at indføre lørdagsundervisning for at lokke flere til.

- Så har du i hvert fald ikke hele arbejdsdagen, før du skal videre igen, siger borgmesteren.

Tallene viser dog ikke, hvordan fraværsprocenten er fordelt på, om folk er i arbejde eller ej.

- Det havde været relevant her at kunne dele den op og se, hvor problemet er, siger Carsten Rasmussen.

Hos Sprogcenter Nordsjælland, som ti nordsjællandske kommuner bruger til sprogundervisning, genkender centerleder Hanne Lohmann forklaringen om, at der er kommet mere fokus på job og praktik fra kommunernes side.

Hun mener samtidig, at mange flygtninge har deres fokus andre steder end på verber og skolebænk.

- Man skal ordne en masse ting og har måske også en masse ting, der fylder rent mentalt, siger Hanne Lohmann til DR P4 København.

På Christiansborg mener flere ordførere på området, at det er for dårligt, at fraværsprocenten ligger så højt i landets kommuner.

De Konservatives integrations - og udlændingeordfører, Naser Khader, kalder det chokerende og alarmerende.

- Jeg synes, at det er dybt bekymrende, for det er jo steget meget hurtigt. Jeg mener, at man bør stramme op, siger Naser Khader.

Udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) peger på, at man i de tilfælde, hvor kommunerne ikke kan straffe økonomisk, fordi flygtningene er selvforsørgende, også må understrege de andre argumenter for at lære dansk.

- Hvis man skal have permanent ophold, hvis man skal have statsborgerskab og opnå en masse forskellige rettigheder, skal man opnå visse danskniveauer, så det er et ret kraftigt argument for at få lært dansk, siger udlændingeordføreren til DR P4 København.