20. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rød blok har ikke sat tal på minimumsnormeringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rød blok har ikke sat tal på minimumsnormeringer

De fire partier i rød blok er enige om minimumsnormeringer, men de har ikke sat tal på, hvad det betyder.

Danmark - 26. juni 2019 kl. 00:39
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvor mange pædagoger skal der være i en vuggestue? Hvor mange pædagoger skal der være i en børnehave i forhold til antallet af børn?

Det er de fire partier i rød blok fortsat ikke nået til enighed om. Tirsdag aften blev Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten ellers enige om at indføre minimumsnormeringer i daginstitutioner.

arrow Læs også: Læs hele aftalen der gør Mette F. til statsminister

Det har været en mærkesag for SF. SF's formand Pia Olsen Dyhr siger dog, at partierne endnu mangler at forhandle den konkrete model for minimumsnormeringer på plads.

Dermed har SF endnu ikke fået indfriet kravet om, at der skal være én pædagog for hver tre børn i vuggestuerne og én pædagog per seks børn i børnehaverne.

Men til trods for at der ikke foreligger en konkret model for minimumsnormeringer, lyder der ros til den nye politiske retning fra pædagogernes formand.

- Jeg er rigtig glad. Vi har i årevis kæmpet for lovbundne minimumsnormeringer, der kan stoppe besparelserne. Så det er en vigtig milepæl for vores faglige arbejde og for pædagogernes mulighed for at skabe et godt børneliv, siger formanden for Bupl, Elisa Rimpler, i en første kommentar til aftalen.

Hun roser Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og de radikale for at have lyttet til pædagogerne under valgkampen og efterfølgende.

- Det her er muligheden for en ny start for børneområdet. En start, hvor børnenes statsminister lægger en ny linje for, at vi som samfund tager børns rettigheder og levede liv dybt alvorligt. Ikke kun fordi det kan betale sig på sigt, men fordi det er grundlæggende rigtigt, siger Elisa Rimpler.

arrow Kommentator: Mette Frederiksen har genforenet rød blok
26. juni 2019 kl. 07:48 Opdateret: kl. 07:50
arrow OVERBLIK: Her er de centrale punkter i aftalen om regering
26. juni 2019 kl. 06:25 Opdateret: kl. 11:30
arrow Løkke: Rød-grøn ønskeseddel er ufinansieret og ukonkret
26. juni 2019 kl. 02:48 Opdateret: kl. 02:50