1. oktober 2020
79 er blevet ramt af virusset hos Danish Crown i Ringsted, siden den første medarbejder blev testet positiv i slutningen af juli.
79 er blevet ramt af virusset hos Danish Crown i Ringsted, siden den første medarbejder blev testet positiv i slutningen af juli.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ringsted vil sende coronasmittede til nabokommuner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringsted vil sende coronasmittede til nabokommuner

Der kan blive brug for hjælp fra flere steder, hvis smitten bliver ved med at sprede sig, siger borgmester.

Danmark - 04. august 2020 kl. 02:39
Af Ritzau

Antallet af coronasmittede i Ringsted Kommune er nu så højt, at kommunen er begyndt at sende syge borgere til nabokommunen Lejre.

Det skriver Fagbladet 3F.

Borgmester Henrik Hvidesten (V) fortæller til Ritzau, at Ringsted Kommune også er i dialog med øvrige nabokommuner. Det skyldes, at Ringsteds eget beredskab i øjeblikket ikke kan håndtere situationen selv.

- Vi har et beredskab til at håndtere en lille situation. Men som situationen har udviklet sig, er den blevet så stor, at vi ikke umiddelbart selv har beredskabet til det.

- Og derfor er vi selvfølgelig i god dialog med vores nabokommuner, samtidig med at vi leder efter øvrige muligheder i egen kommune, siger han til Ritzau.

Ringsted er blevet Danmarks nye smittecentrum, efter at mindst 79 ansatte på Danish Crowns slagteri i byen har fået konstateret coronavirus.

Mange af de ansatte, der er blevet smittet, kommer ifølge Danish Crown fra Polen og andre østlande.

De bor ofte under forhold, hvor det er svært at isolere sig selv i 14 dage, hvis man bliver coronasmittet, forklarer borgmesteren.

- Der er nogle, der bor under nogle forhold, hvor det ikke er muligt at selvisolere sig. Og så har kommunen en opgave med at finde pladser, hvor de kan opholde sig, siger Henrik Hvidesten.

Ringsted Kommune havde et beredskab klar til at træde i kraft og tilbyde selvisolation til de coronaramte, hvis der opstod omfattende smittespredning.

På byens vandrehjem havde kommunen aftalt, at de kunne modtage coronasmittede, hvis der blev behov for det. Kapaciteten er to personer, hvilket ikke er nok til at huse de coronasmittede, som skal isoleres.

Det betyder, at fem-seks smittede fra Ringsted er blevet rykket til Lejre. Her skal de sidde i selvisolation på vandrehjem, hoteller og feriecentre, oplyser borgmesteren.

Her skal de holde sig indenfor og væk fra andre i 14 dage, indtil det er sikkert, at de ikke kan smitte andre mere.

Henrik Hvidesten mener ikke, at Ringsted Kommune skubber problemet videre ved at søge hjælp hos nabokommunerne.

- Ingen kunne have forudset, hvor stort et udbrud - med udgangspunkt i Danish Crown - faktisk blev.

- Og derfor har vi været i dialog med nabokommunerne, om de kan hjælpe os på den helt korte bane, siger han.

Tirsdag morgen åbner et lokalt coronatestcenter i Ringsted Kommune, som skal sikre, at testkapaciteten i byen forhøjes markant.

arrow Læs også: Folk strømmer til nyt testcenter i Ringsted
arrow Pladsmangel på vandrehjem sender coronasmittede til nabokommuner
04. august 2020 kl. 11:02 Opdateret: kl. 13:07
arrow Nyt testcenter skyder op i Ringsted - skal teste 700-800 på to dage
04. august 2020 kl. 08:17 Opdateret: kl. 17:39
arrow Besøgsforbud på plejecentre ophæves efter coronavirus
03. august 2020 kl. 19:32 Opdateret: kl. 18:12
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?