15. december 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Region Sjælland: Fin start for ny sundhedsplatform

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region Sjælland: Fin start for ny sundhedsplatform

Sundhedsplatform kører efter planen i Region Sjælland, oplyser koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen.

Opdateret 25. november 2017 kl. 13:01
Danmark - 25. november 2017 kl. 11:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det nye it-platform, sundhedsplatformen, kom fint fra start i Region Sjælland. Systemet gik i gang lørdag morgen klokken 03.00.

Det fastslår koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland, i en pressemeddelelse.

- Sundhedsplatformen kører stabilt på alle vore sygehuse og i psykiatrien. Der er naturligvis ting og fejlmeldinger, der skal rettes til, siger Lars Onsberg Henriksen.

- Det kan ikke undgås, at teknikken kan drille, og personalet skal naturligvis også bruge tid på at lære systemet at kende. Medarbejderne har leveret en imponerende indsats og knoklet for at blive klar til Sundhedsplatformen.

Sundhedsplatformen er en ny, fælles elektronisk patientjournal. Det er et nyt it-system, som afløser 30 forældede og usammenhængende it-systemer. Det vil ifølge regionen øge kvalitet, sikkerhed og sammenhæng i behandlingen.

Region Sjælland har undervist 12.000 ansatte i systemet. Alle hospitalers afdelinger har forberedt nye arbejdsgange. Klokken 18 fredag var det slut med at udfylde journaler i regionens gamle it-system OPUS.

Indtil lørdag morgen skrev personalet så indlagte patienter i gammeldags papirjournaler. Siden klokken 03.00 har personalet registreret patienter i Sundhedsplatformen.

Region Sjællands mål er, at patienter kun mærker lidt til det nye system. Såvel sygehuse som psykiatri har planlagt færre patientforløb, mens sundhedsplatformen indføres. Så ansatte skal lære systemet at kende.

De hjælpes i de første uger af lægestuderende og elever fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

- Vi har også indkaldt ekstra personale, så vi er på alt det akutte stort set dobbeltbemandet i weekenden og i de kommende dage, siger Lars Onsberg Henriksen.

- Vi har samtidig et system, hvor vi hver tredje time får indmelding fra de enkelte sygehuse om eventuelle udfordringer i deres akutmodtagelser. Det kan for eksempel være, hvis de har behov for at få nedsat mængden af patienter, så nogle af de andre sygehuse kan aflaste.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk