7. juni 2020
Kulturminister Joy Mogensen (S) er ikke i kridthuset hos et flertal af partierne på Christiansborg, som vil have hende fjernet fra forhandlinger om hjælp til kulturlivet. (Arkivfoto)
Kulturminister Joy Mogensen (S) er ikke i kridthuset hos et flertal af partierne på Christiansborg, som vil have hende fjernet fra forhandlinger om hjælp til kulturlivet. (Arkivfoto)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk flertal vil fjerne Joy Mogensen fra kulturforhandlinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk flertal vil fjerne Joy Mogensen fra kulturforhandlinger

En alliance på tværs af politiske blokke vil rykke forhandlinger om hjælpepakke væk fra kulturministeren.

Opdateret 31. marts 2020 kl. 08:12
Danmark - 30. marts 2020 kl. 20:11
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et politisk flertal blandt partierne i Folketinget har ikke tillid til, at kulturminister Joy Mogensen (S) kan forhandle en tilstrækkeligt god hjælpepakke til kulturlivet på plads som følge af coronakrisen.

Derfor bør forhandlingerne på området fjernes fra Kulturministeriet og overføres til enten Erhvervsministeriet eller Finansministeriet, mener partierne ifølge Berlingske.

- Vi har mistet tilliden til, at Joy Mogensen er i stand til at sikre, at vi fortsat har et rigt og velfungerende kulturliv efter krisen, siger kulturordfører Zenia Stampe (R) mandag til Berlingske.

Hun peger på, at Joy Mogensen har haft tre uger under krisen, hvor ministeren kunne få et overblik over, hvilke områder på kulturområdet der har behov for akut hjælp.

Men ifølge Zenia Stampe har kulturministeren "hverken overblik, løsninger eller penge".

Tidligere mandag blev forhandlingerne om en hjælpepakke til lokale og regionale medier sat på pause.

Her var et politisk flertal, heriblandt De Radikale, meget utilfreds med det antal millioner kroner, Joy Mogensen mødte frem med.

Joy Mogensen skal have foreslået at give 12,5 millioner kroner til distrikts- og ugeaviser. Derudover har ministeren angiveligt lagt op til, at 23 millioner kroner, som er ubrugte midler, kan gå til lokale og regionale medier.

De oplever et fald i annonceindtægter, men kan ikke få kompensation gennem regeringens hjælpepakker, fordi journalisterne fortsat arbejder.

De Radikale er ifølge Berlingske gået sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Konservative, SF samt løsgænger Uffe Elbæk, Alternativets tidligere politiske leder, om at undsige Joy Mogensen som leder af forhandlingerne om hjælp til kulturområdet.

Og kritikken er hård.

- Det er blevet mere og mere tydeligt, at ministeren ikke har noget mandat eller for den sags skyld noget overblik over, hvor de akutte behov er, siger kulturordfører Britt Bager (V) til Berlingske.

Samme holdning lyder fra Pernille Bendixen, der er stedfortrædende kulturordfører hos Dansk Folkeparti.

- Hver gang, vi spiller noget ind, får vi at vide, at det har hun (Joy Mogensen, red.) ikke mandat til, siger Pernille Bendixen til Ritzau.

- Hun har ikke mandat til at udvide området, hun har ikke mandat til at føre flere penge til området, og hun har åbenbart heller ikke mandat til overhovedet at få nye penge til området.

- Så vi har simpelthen mistet tålmodigheden med det nu, siger hun.

Fredag i sidste uge sendte Pernille Bendixen sammen med DF-gruppeformand Peter Skaarup et brev til finansminister Nicolai Wammen (S), hvor de bad ham om at sætte sig for enden af forhandlingsbordet.

Joy Mogensen er blevet beskyldt for ikke at tage vare på det område, hun er minister for, samtidig med at kulturinstitutioner lider milliontab, i takt med at biografer, teatre og andre steder er blevet lukket ned som følge af coronakrisen.

Kulturministeren henviste i et stykke tid kulturlivet til at søge hjælp i de almene hjælpepakker, som regeringen har oprettet, og først søndag kom der gang i forhandlinger.

arrow Læs også: Kulturminister er klar med 180 millioner til pressede medier
arrow Regeringen fremrykker mediestøtte til coronaramte medier
31. marts 2020 kl. 14:30 Opdateret: kl. 14:32
arrow Kommentator spår en udfordrende tid for kulturminister
31. marts 2020 kl. 10:11 Opdateret: kl. 10:12
arrow Forhandlinger om coronahjælp til medier er sat på pause
30. marts 2020 kl. 15:41 Opdateret: kl. 15:42
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?