20. januar 2020
En 38-årig kvinde blev mandag fundet død ved et hus i Give, og politiet undersøger nu, om hun har været udsat for en forbrydelse.(Arkivfoto).
En 38-årig kvinde blev mandag fundet død ved et hus i Give, og politiet undersøger nu, om hun har været udsat for en forbrydelse.(Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet undersøger 38-årig kvindes død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet undersøger 38-årig kvindes død

En 38-årig kvinde blev mandag fundet død ved et hus. Politiet behandler dødsfaldet som mistænkeligt.

Danmark - 09. december 2019 kl. 16:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 38-årig kvinde blev mandag fundet død ved et hus i Give, nord for Billund.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- På grund af omstændighederne ved dødsfaldet, er der iværksat efterforskning med henblik på at afdække, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet, lyder det i pressemeddelelsen.

- Derfor er Sydøstjyllands Politi til stede i Give sammen med tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner og i gang med at foretage undersøgelser på og omkring findestedet.

Den dødfundne kvinde skal nu obduceres for at fastslå dødsårsagen. Politiet kan dog ikke oplyse noget om, hvornår obduktionen bliver foretaget, eller hvornår der foreligger et resultat af den.

Politiet vil heller ikke oplyse de nærmere omstændigheder omkring fundet af den døde kvinde.

Når en person bliver fundet død, og det ikke umiddelbart er klart, hvordan vedkommende er kommet af dage, efterforsker politiet altid sagen som et mistænkeligt dødsfald.

Det betyder, at man behandler sagen, som om der er tale om et drab, så vigtige spor ikke går tabt, hvis det skulle vise sig, at vedkommende har været offer for en forbrydelse.

De pårørende til den 38-årige kvinde er blevet underrettet.