10. december 2018
En lægehelikopter og flere ambulancer blev sendt til en trafikulykke, der involverede en bus, en autocamper og en ambulance. Ulykken kostede en 81-årig kvinde, der var i ambulancen, livet.
En lægehelikopter og flere ambulancer blev sendt til en trafikulykke, der involverede en bus, en autocamper og en ambulance. Ulykken kostede en 81-årig kvinde, der var i ambulancen, livet.
Foto: Nikolai Linares/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Patient i ambulance dræbt i trafikulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Patient i ambulance dræbt i trafikulykke

En bus, en autocamper og en ambulance var involveret i trafikulykke, som kostede en kvinde livet.

Danmark - 24. september 2018 kl. 18:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 81-årig kvinde, der lå i bårerummet på en ambulance, har mandag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke ved Stenderup syd for Grindsted.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken på Tingvejen klokken 16.04.

En bus med 15 passagerer, en autocamper og en ambulance var involveret i ulykken, der skete, da bussen holdt stille ved et stoppested.

- Autocamperen stopper op bag bussen, men bliver så påkørt bagfra af ambulancen, der ikke kørte med udrykning. Ved påkørslen bliver autocamperen skubbet ind i bussen, fortæller vagtchef Jesper Brian Jensen.

Flere ambulancer, politi og en lægehelikopter blev sendt til ulykken.

Kvinden, som lå i bårerummet i ambulancen, blev erklæret død på stedet. Hendes pårørende er underrettet.

Føreren og en passager i autocamperen kom lettere til skade og er bragt til sygehuset. Ambulancens fører er også bragt til sygehuset og skulle ikke være kommet alvorligt til skade.

- Bussens chauffør og de 15 passagerer slap uskadte, og passagererne er blevet hentet af en anden bus, siger Jesper Brians Jensen.

En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge ulykken nærmere.

Efter ulykken var Tingvejen spærret for trafik i mere end tre en halv time.