En sejltur var tæt på at gå grueligt galt for en otteårig dreng og hans familie, da han i dag faldt over bord.
En otteårig dreng faldt onsdag over bord på en Scandlines-færge ved Gedser.
Det var rent held, at der ikke skete drengen noget alvorligt, skriver TV2 Øst.
- Jeg kan bekræfte, at en otteårig dreng faldt over bord. Vi var dernede. Men der var ingen tilskadekomne, siger vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.
Rederiet Scandlines bekræfter også over for mediet, at en dreng onsdag faldt over bord.
Episoden fandt sted, mens færgen lå i Gedser Havn.
- Det skete på grund af uopmærksomhed fra forældrenes side, oplyser Anette Udstrup Svendsen, kommunikationschef ved Scandlines, over for TV2 Øst og tilføjer:
- Det lykkedes færgepersonalet at få reddet drengen sikkert op af havet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her