7. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Statens opgør med bankfolk i otte retssager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Statens opgør med bankfolk i otte retssager

To topfolk i krakket andelskasse skal betale erstatning. Sagen er en af en række efter finanskrisen.

Danmark - 15. november 2019 kl. 14:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere direktør og bestyrelsesformand i Andelskassen J.A.K. Slagelse skal betale en samlet erstatning på knap 1,2 millioner kroner for at have bevilliget to uforsvarlige lån.

Det har Retten i Glostrup afgjort fredag.

arrow Læs også: Topfolk i krakket andelskasse skal betale millionerstatning

Retssagen har været i den mindre afdeling, når man sammenligner med andre sager om krakkede banker, der har kørt i årene efter finanskrisen.

Her følger en oversigt over andre sager og deres status:

* Amagerbanken. Oprindeligt var 11 sagsøgt. Flertallet blev afkrævet 900 millioner kroner. Retten i Lyngby frifandt alle i juni 2017. Finansiel Stabilitet (FS) ankede til Østre Landsret, der i juni dømte tidligere direktør og syv bestyrelsesmedlemmer til at betale 343,5 millioner kroner. I oktober endte det med et forlig til 255,5 millioner kroner.

* Roskilde Bank. Direktion, bestyrelse og revision blev afkrævet en milliard kroner. Østre Landsret frifandt samtlige i november 2017. FS har anket til Højesteret, men har nedsat sit krav.

* Capinordic Bank. FS krævede i Østre Landsret 400 millioner af tre ledende personer, men blev i oktober 2015 tilkendt godt 90 millioner. Dommen blev anket, og Højesteret stadfæstede i januar i år i det store og hele landsrettens dom.

* Eik Bank Danmark. Direktion, bestyrelse og revision blev afkrævet 250 millioner. Østre Landsret dømte i oktober 2018 fire personer til at betale 28,6 millioner. FS har anket til Højesteret, der behandler sagen i maj 2020.

* Eik Bank Færøerne. Syv personer er sagsøgt for 150 millioner. Retten på Færøerne afsiger 18. november.

* Ebh Bank. Direktion, bestyrelse og revision er sagsøgt for godt 550 millioner. Vestre Landsret afsiger dom 12. december.

* Løkken Sparekasse. Syv personer afkræves 275 millioner. Vestre Landsret er i gang med at behandle sagen.

Kilder: Retsdokumenter, Finansiel Stabilitet, Ritzau.