4. april 2020
Otte personer blev kørt til Københavns Byret torsdag formiddag. De blev delt i to grupper til grundlovsforhørerne, da hver gruppe ifølge politiet har haft forskellige roller under den formodede terrorplanlægning.
Otte personer blev kørt til Københavns Byret torsdag formiddag. De blev delt i to grupper til grundlovsforhørerne, da hver gruppe ifølge politiet har haft forskellige roller under den formodede terrorplanlægning.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Ni terrormistænkte har brugt en dag i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Ni terrormistænkte har brugt en dag i retten

21 personer er sigtet for at planlægge terror med bomber og våben. Ni er torsdag stillet for en dommer.

Danmark - 12. december 2019 kl. 22:20
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kampklædt politi ransagede onsdag 20 adresser i Danmark, da det mistænkte flere for at være ved at planlægge et terrorangreb.

Ni personer er blevet stillet for en dommer i sagen, der også ser ud til at trække tråd til Norge.

arrow Læs også: Medie: Mossad hjalp dansk politi med anholdelser i terrorsag

Få her et overblik over terrorsagen:

* 21 personer blev anholdt i forskellige dele af landet onsdag, hvor politiet foretog en række ransagninger.

* Politiet har ikke selv meldt ud, hvor aktionerne foregik, men medier har rapporteret om adresser i Aalborg, Aarhus, Greve, Gullestrup nord for Herning, Herlev, Husum, Munkebo nordøst for Odense og i Valby.

* Aktionen blev udført, fordi politiet havde en mistanke om, at en række personer var i færd med at planlægge et terrorangreb med et "militant, islamistisk motiv", fortalte politiet og PET på et pressemøde.

* Otte personer bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret.

* Én person blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense. Det skete for dobbeltlukkede døre, og det er således uvist, hvad anklagerne mod ham er. Han blev dog varetægtsfængslet foreløbigt frem til 9. januar.

* Ved grundlovsforhøret i København blev de sigtede opdelt i to grupper, da de ifølge politiet har stået for hver deres opgave i terrorplanlægningen. De er dog alle sigtet efter den alvorligste terrorparagraf - paragraf 114, stk. 1.

* Den ene gruppe på fire mænd og en kvinde stod angiveligt for at finansiere og købe pistoler, lyddæmpere og ammunition til brug ved en eller flere terrorhandlinger et ukendt sted i Danmark eller udlandet. De nægter sig alle skyldige. Sent torsdag aften er retsmødet endnu ikke ovre.

* Den anden gruppe på to mænd og en kvinde skulle blandt andet fremstille en bombe med det yderst farlige sprængstof TATP - som også kaldes "Satans mor" - lyder det i sigtelsen. Dommeren valgte torsdag aften at fængsle de tre indtil 8. januar. Mindst en af dem kærer kendelsen til landsretten.

* To af de tre, som ifølge sigtelsen har forsøgt at fremstille bomber, har tidligere på året siddet varetægtsfængslet i en sag om brandstiftelse på Amager.

* Den norske efterretningstjeneste PST har over for det norske medie NRK bekræftet, at der er forbindelse fra den danske aktion til en konkret person i Norge.

Kilder: Ritzau og anklager Sidsel Klixbüll.

arrow Medier: Terrormistænkt kender personer udrejst til IS i Syrien
14. december 2019 kl. 19:48 Opdateret: kl. 19:50
arrow For anden gang på 28 timer er sigtet i terrorsag løsladt
14. december 2019 kl. 11:47 Opdateret: kl. 11:48
arrow Tre løslades i stort anlagt terrorsag om våben
13. december 2019 kl. 11:46 Opdateret: kl. 11:48