7. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Løkke vil bryde med blokpolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Løkke vil bryde med blokpolitik

Et stærkt Nato samt en stram og fair udlændingepolitik ventes at blive blandt principperne i Løkkes nye parti.

Danmark - 11. april 2021 kl. 14:11
Af Ritzau

Der er endnu ikke fremlagt et partiprogram for Lars Løkke Rasmussens nye parti, som han annoncerede i en klumme i B.T. fredag.

Men den tidligere statsminister og Venstre-formand har flere steder løftet lidt af sløret for nogle af principperne bag. Det er blandt andet sket på hjemmesiden for hans politiske netværk og i en række klummer i B.T.

arrow Læs også: Måling: Hundredtusindvis af vælgere forlader Venstre

Her er nogle af de politiske idéer, han har luftet:

* Partiet har ambition om at blive "en fornuftig, pragmatisk og udogmatisk stemme i den politiske debat", skriver han i sin klumme.

* Partiet vil gøre op med blokpolitikken og skabe "fremdrift og forandringer i et krydsfelt mellem en "blå blok", der martres af værdipolitikken, og en "rød blok", der hænger fast i et fortidigt syn på individ og stat".

* Løkke skriver i sin klumme om at "sænke erhvervsskatter, så Danmark bliver endnu mere konkurrencedygtigt" og samtidig om at skabe mulighed for at "øge kvaliteten i de tilbud og vilkår, vi byder de svageste".

* Han nævner også to eksempler på diskussioner, som der ifølge ham er en frygt for at tage i dansk politik på nuværende tidspunkt. Det ene handler om at ændre uddannelsesstøtten på kandidatdelen fra stipendier til lån. Det andet handler om at give misbrugere større værdighed og ikke udelukkende straffe narkokriminalitet med politi og hårde domme.

* På sin hjemmeside skriver Løkke, at han er "tilhænger af retsstaten og et internationalt forpligtende samarbejde, hvor konventionerne binder små og store lande sammen i et regelbaseret samarbejde".

* Desuden erklærer han sig som tilhænger af et stærkt Nato, hvor "Danmark yder sit forholdsmæssige bidrag, og et samarbejdende Europa, hvor Danmark har selvtillid nok til at være fuldt og helt med".

* Han skriver også, at han er tilhænger af velfærdssamfundet, og at mennesker skal sættes foran systemer. Men han vil også stille krav om, at mennesker selv gør en indsats, før de beder om hjælp.

* Desuden er Løkke tilhænger af faglighed, lyder det, men "på den grundlæggende præmis, at fagligheden også tager ansvar. Og at borgerne får frihed til at vælge til og fra".

* Også grøn omstilling, hvor vi skal være fri af fossile brændstoffer, står på Løkkes liste. Men det skal ske "i et tempo og med en kurs, hvor vi har øje for den reelle effekt af vores tiltag og for dansk konkurrencekraft".

* Om udlændinge- og værdipolitikken har Løkke i et interview med Jyllands-Posten sagt:

- Jeg er ikke radikal, og det bliver med en stram og fair udlændingepolitik. Men vi skal ikke kæmpe for en stadig skrappere symbolpolitik.

Kilder: Berlingske, B.T., Jyllands-Posten og larsloekke.dk.

arrow Nye midterpartier risikerer at ende i politisk sort hul
11. april 2021 kl. 12:59 Opdateret: kl. 13:00
arrow FAKTA: Politikere skifter parti i begge sider af salen
11. april 2021 kl. 12:43 Opdateret: kl. 12:44
arrow Kommentatorer: Nyt parti skal handle om mere end Lars Løkke
11. april 2021 kl. 12:09 Opdateret: kl. 12:10
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?