7. maj 2021
Der kan fra næste uge komme lidt mere liv i restauranter og caféer, når servering udendørs bliver tilladt igen. 6. maj må de også have gæster indendørs, men ifølge blandt andet Venstre skal det ske hurtigere. (Arkivfoto)
Der kan fra næste uge komme lidt mere liv i restauranter og caféer, når servering udendørs bliver tilladt igen. 6. maj må de også have gæster indendørs, men ifølge blandt andet Venstre skal det ske hurtigere. (Arkivfoto)
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Fire scenarier for genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Fire scenarier for genåbning

Der er plads til yderligere genåbning, vurderer Statens Serum Institut, der opstiller fire scenarier.

Danmark - 15. april 2021 kl. 11:47
Af Ritzau

Statens Serum Institut (SSI) opstiller i et notat til Folketingets partier fire scenarier for øget genåbning fra 21. april.

Det er dog kun det første og det andet scenarie, hvor SSI vurderer, at det vil sikre fortsat kontrol med coronaepidemien.

Scenarie tre og fire øger risikoen for smitte og "mere omfattende automatiske nedlukninger på kommuneniveau", vurderer SSI.

Her er et overblik over de fire scenarier:

Scenarie 1 (lav til middel smitte):

* Forsamlingsforbuddet hæves til 10 personer indendørs og 20 personer udendørs.

* Udendørsservering på restauranter, caféer og barer åbnes.

* Museer, kunsthaller og biblioteker åbnes.

* Indkøbscentre med areal over 15.000 kvadratmeter åbnes (dog ikke restauranter).

* Indendørs idræts for børn og unge under 18 år åbnes for ikke-kontaktsport og med et maksimum på 25 personer.

* Uddannelser åbnes i landsdele, hvor der er lav smitte: For videregående uddannelser vil det åbne for 30 procent "øvrige studerende" og mulighed for at anvende udendørsarealer.

Afgangsklasser i grundskolen og ungdoms- og voksenuddannelser får mulighed for 80 procent fremmøde. Erhvervsuddannelser får mulighed for 100 procent fremmøde. Fra 6. maj kan der så åbnes i de resterende landsdele, hvis smitten tillader det til den tid.

Scenarie 2 (middel smitte) åbner desuden for:

* 5.-8. klasse i hele landet. De får lov til 50 procent fremmøde plus mulighed for 50 procent fremmøde udendørs.

* Al indendørsidræt for børn og unge under 18 år - også kontaktsport åbnes.

Scenarie 3 (middel til høj smitte) åbner derudover for:

* Uddannelser åbnes fra 21. april i hele landet - ikke kun i landsdele som i eksempelvis scenarie 1.

Scenarie 4 (høj smitte) åbner derudover for:

* Indendørsservering på restauranter, caféer og barer.

* I dette scenarie anbefaler SSI dog samme åbning af uddannelser som i scenarie 2. Det vil sige, at en del af uddannelserne kun åbnes i landsdele med lav smitte.

Kilde: Statens Serum Institut.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?