20. september 2021
Selv om de sidste restriktioner forsvinder fredag, peger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på, at man stadig skal isolere sig og tage test, hvis man har symptomer for coronavirus. (Arkivfoto)
Selv om de sidste restriktioner forsvinder fredag, peger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på, at man stadig skal isolere sig og tage test, hvis man har symptomer for coronavirus. (Arkivfoto)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister om farvel til restriktioner: Danmark står et godt sted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister om farvel til restriktioner: Danmark står et godt sted

Danmark står et godt sted til at kunne undgå coronarestriktioner til vinter, mener Magnus Heunicke (S)

Opdateret 10. september 2021 kl. 08:08
Danmark - 10. september 2021 kl. 08:03
Af Ritzau

Fredag forsvinder de sidste coronarestriktioner i Danmark, og selv om smitten fortsat er i samfundet, står Danmark et godt sted i forhold til at undgå flere nedlukninger.

Sådan lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Hverdagen er stort set den samme, men betyder ikke, at der ikke er nogen fare på færde, men når så mange er vaccineret, står vi et godt sted.

- Hvis man ser over de seneste 1,5 år, har virus muteret mange gange, og derfor kan jeg ikke garantere noget. Men når man sammenligner med mange andre lande, så står vi et godt sted.

Han opfordrer befolkningen til at huske de gode vaner med håndsprit samt test og isolation, hvis man har symptomer.

Han fremhæver derudover, at de danske myndigheder har en række gode værktøjer til at følge pandemien. Han nævner blandt andet test af spildevand rundt om i landet, hvor myndighederne leder efter coronasmitte.

Desuden nævner Magnus Heunicke, at Danmark har lagt bestillinger ind på yderligere millioner af vacciner - herunder også nyudviklede typer rettet mod nye varianter.

86,6 procent af de inviterede i Danmark har taget imod tilbuddet om at blive vaccineret. Det svarer til 4,4 millioner.

Sundhedsstyrelsen har en målsætning om, at 90 procent skal være i gang med vaccination 1. oktober.

For at nå det mål skal yderligere 174.000 personer vaccineres i løbet af september, viser tal fra Statens Serum Institut.

Magnus Heunicke opfordrer flere til at tage en vaccine, fordi smitten især rammer dem, der ikke er blevet stukket.

- De kan selv blive ramt, og de kan risikere at sende smitten videre til borgere med et svækket immunforsvar, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Synes du, at kommunen er der for dig?