21. september 2021
Morten Messerschmidt (DF) ankom til Retten i Lyngby mandag på en dag, hvor vejret skiftede fra sol til regn på minutter. Også inden for dørene skiftede stemningen hurtigt i takt med, at anklagemyndigheden begyndte at udspørge politikeren.
Morten Messerschmidt (DF) ankom til Retten i Lyngby mandag på en dag, hvor vejret skiftede fra sol til regn på minutter. Også inden for dørene skiftede stemningen hurtigt i takt med, at anklagemyndigheden begyndte at udspørge politikeren.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Messerschmidt kræver pure frifindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Messerschmidt kræver pure frifindelse

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt måtte mandag svare for sig på anklager om både svig og dokumentfalsk i Retten i Lyngby. Han mener sig uskyldig i alt.

Danmark - 02. august 2021 kl. 16:30
Af Ritzau

På en vindblæst mandag i Retten i Lyngby indtog Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, vidneskranken.

Anklaget for både EU-svig og dokumentfalsk blev han over flere timer udspurgt af anklageren.

- Min klient nægter sig skyldig i begge forhold. Påstanden er derfor frifindelse, sagde forsvareren for Morten Messerschmidt, Peter Trudsøe, som noget af det første.

Sagen handler om, hvorvidt EU-partialliancen Meld blev brugt til at betale omkring 100.000 kroner af regningen for Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015.

Eller om hvorvidt der, helt efter reglerne, var tale om et fællesarrangement med EU-indhold.

Anklagemyndigheden mener slet ikke, der blev afholdt en EU-del. Morten Messerschmidt er af en helt anden opfattelse.

Anklageren havde brugt formiddagen på blandt andet at vise, hvordan dagsordenen for Meld-konferencen lå oven i dagsordenen for DF's sommergruppemøde. Og hvordan de lå helt samtidigt den 4. august.

I ansøgningen om EU-konferencen stod der på dagsordenen, at der skulle være EU-debat fra klokken 9.15 til 17.30 kun afbrudt af kaffe og frokost.

I indbydelsen til DF's sommergruppemøde er der debat "om de mange emner, vi skal arbejde med i Dansk Folkeparti" i løbet af dagen. Efterfulgt af fodboldkamp og udflugt fra klokken 16.

Over middag mandag skulle Morten Messerschmidt svare på spørgsmål fra senioranklager Andreas Myllerup Laursen.

Adspurgt om der reelt havde været afholdt en EU-konference, svarede Morten Messerschmidt:

- Ja, der blev afholdt en EU-konference i overensstemmelse med retningslinjerne. De beskriver, at man kan lave fælles arrangementer. Om man kan sige, at der er et specifikt start- og sluttidspunkt, det ved jeg ikke.

- Men de EU-emner, der skulle dækkes, blev dækket.

Morten Messerschmidt er også anklaget for dokumentfalsk.

Det er han, fordi på den kontrakt, han har afleveret til EU som dokumentation for EU-konferencen, har DF's daværende administrationschef, Jeanie Nørhave, skrevet under på vegne af hotellet. Selv om hun ikke repræsenterede hotellet.

Det samme skete i 2014, og derfor fremlagde anklageren dokumentation for, hvad der var sket her.

Her fik Morten Messerschmidt at vide af Meld, at man skulle bruge en dagsorden og en underskrevet kontrakt med "serviceprovider", altså dem, der skulle udføre opgaven.

Morten Messerschmidt fortalte, at det er længe siden og svært at huske detaljer. Men at "det ikke er utænkeligt", at man har tænkt, at Dansk Folkeparti var "serviceprovider" for Meld. Altså at Dansk Folkeparti - og ikke hotellet - leverede konferencen.

Igen i 2015 vil man så have et EU-arrangement oven i sommergruppemødet. Og her skriver Morten Messerschmidts tidligere personlige assistent i en mail til Meld, at han "bare vil tilrette kontrakt og dagsorden fra 2014".

Det er ikke noget, han drøfter med Morten Messerschmidt, siger Messerschmidt selv.

- Nej, og det er jo ulykkeligt al den stund, at den fejl, der er i 2014, bliver gentaget i 2015. Altså at Jeanie Nørhave underskriver sig for hotellet, sagde Morten Messerschmidt.

Retssagen fortsætter torsdag og forventes afsluttet fredag i næste uge.

Synes du, at kommunen er der for dig?