17. november 2019
Den store, internationale designer Ralph Lauren fratrådte i 2015 stillingen som administrerende direktør for Ralph Lauren-firmaet. Han overtog herefter rollen som udøvende formand og kreativ chef for firmaet i stedet. (Arkivfoto)
Den store, internationale designer Ralph Lauren fratrådte i 2015 stillingen som administrerende direktør for Ralph Lauren-firmaet. Han overtog herefter rollen som udøvende formand og kreativ chef for firmaet i stedet. (Arkivfoto)
Foto: Lucas Jackson/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Manden der designede Polo-trøjen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Manden der designede Polo-trøjen

Den amerikanske designer Ralph Lauren fik sit gennembrud med den karakteristiske Polo-trøje med skjortekrave. Mandag den 14. oktober fylder han 80 år.

Opdateret 14. oktober 2019 kl. 07:02
Danmark - 14. oktober 2019 kl. 07:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En klassisk T-shirt med skjortekrave, korte ærmer og polospiller-logo på brystet. Det er signaturdesignet for den succesfulde amerikanske designer Ralph Lauren.

Allerede i 1972 lancerede Lauren under navnet "Polo by Ralph Lauren" den letgenkendelige bomuldstrøje, der kom i butikkerne i hele 24 forskellige farver.

Karrieren for Ralph Lauren startede dog et par år tidligere, da han designede en kollektion af herreslips.

Det var her, han etablerede mærket "Polo".

I dag rummer "Polo" mange forskellige ting. Både kollektioner af møbler, forskellige sæt af parfumer og luksusbeklædning, som især Hollywood-stjerner bærer til store prisuddelinger.

Mandag den 14. oktober fylder den tidløse designer 80 år.

Ralph Lauren blev født i Bronx i New York City og er den tredje af fire søskende. Hans forældre var jødiske immigranter, der var flygtet fra Hviderusland.

Han blev født med navnet Ralph Lifshitz, men da det gav for mange drillerier i skolen, skiftede han som 16-årig efternavnet til Lauren.

I dag rangerer Lauren som en af de 200 rigeste mennesker i verden med en personlig formue, der anslås til at være på 6,2 milliarder dollar.

Pengene bruger han løbende på nogle velgørende formål. Blandt andet har han finansieret en række initiativer vedrørende kræftforskning.

Desuden har han i over 30 år støttet forskning i brystkræft. Faktisk var han i 1989 med til at grundlægge et center, der forsker i brystkræft.

Privat er Ralph Lauren gift med tidligere lærer og deltidsreceptionist Ricky Anne Low-Beer. Sammen har de børnene Andrea, David og Dylan.

Det er kun sønnen David Lauren, der har gjort karriere i Ralph Lauren-firmaet.