21. november 2017
Politiet mistænker en 52-årig mand fra Herlev for at stå bag fem påsatte brande i og omkring København.
Politiet mistænker en 52-årig mand fra Herlev for at stå bag fem påsatte brande i og omkring København.
Foto: Free/Colourbox/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand fængslet for fem påsatte brande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand fængslet for fem påsatte brande

En 52-årig mand er mistænkt for at have sat ild fem steder i og omkring København. Han er fængslet i to uger.

Danmark - 17. oktober 2017 kl. 19:01
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I løbet af de sidste tre uger har en 52-årig mand fra Herlev startet brande fem forskellige steder i og omkring København.

Det mener politiet i hvert fald, og tirsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, hvor han blev varetægtsfængslet i foreløbig to uger, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev anholdt natten til tirsdag i forbindelse med en brand i en kælder på Sandbyvej i Herlev. Han blev samtidig sat i forbindelse med brand i nogle containere sent mandag aften på den samme vej.

Tirsdagens efterforskning førte så til, at manden kunne sættes i forbindelse med yderligere tre brande i København.

To af brandene blev antændt i Vanløse. Den 5. oktober gik det ud over toilettet i en lægepraksis på Frode Jakobsens Plads, og fem dage senere blev der sat ild til en opgangsdør på Jernbane Allé.

Endelig er manden mistænkt for at have brændt en bil af i Reberbanegade på Amager den 27. september.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk