17. september 2021
Nanna Skodborg Merrald på Zack og landstræner prinsesse Nathalie under individuelfinalen ved OL i Tokyo.
gallery icon

Se billedserie

Nanna Skodborg Merrald på Zack og landstræner prinsesse Nathalie under individuelfinalen ved OL i Tokyo.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lige ved og næsten for OL-prinsessen i Tokyo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lige ved og næsten for OL-prinsessen i Tokyo

Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein gav glædestårerne frit løb ved OL. Et prinsesseliv har hun aldrig haft. Hestene, særligt Digby, har fyldt det meste.

Danmark - 30. juli 2021 kl. 14:00
Af Ritzau

Det er de færreste dressurheste, der får lov til at have den samme ejer hele livet.

Så heldig var prinsesse Nathalies hest gennem 23 år, Digby. Hun tog selv imod ham, da han kom til verden i 1997 i stalden hjemme på slottet i Berleburg, og da den mørkebrune vallak sidste år blev syg, stod hun selvfølgelig ved siden af dyrlægen, da den måtte aflives.

Efter OL i London i 2012 gik Digby på pension, og fire år senere i Rio de Janeiro havde Nathalie ingen hest, der var god nok til at repræsentere landsholdet.

Men den 46-årige konkurrencerytter har taget revanche. Siden 2017 har hun været landstræner for det danske dressurlandshold, og i den forgangne uge ved OL i Tokyo gik det over forventning for hendes hold.

Det blev ganske vist ikke til dansk bronze, som nogle havde håbet. Men det var tæt på for en af holdets ryttere, Cathrine Dufour, der sluttede som nummer fire på hesten Bohemian. Alle tre ryttere endte i top-11, og det vakte jubel hos landstræneren:

- Målet var at have to ryttere med i finalen. At vi fik tre med, er fantastisk. At de oven i købet alle ligger mellem de 11 bedste, det er over vores forventninger. Jeg er megaglad og super stolt.

Det samme var rytterne, som fortæller om en jordnær træner, der foretrækker at blive tiltalt "du", og som er så ivrig, at hun fra sidelinjen ikke kan lade være med at trippe i takt med hestene.

Og så tør landstræneren med det lange navn Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg give sine følelser frit løb.

Som det skete ved Cathrine Dufours åbningsridt. Prinsesse Nathalie var opløst i glædestårer over den flotte præstation.

Bagefter fortalte hun, hvordan det er at befinde sig uden for ridebanen efter så mange år på hesteryg.

- Jeg må tænke, de ved, hvad de skal. De er gode til at ride, og de skal nok klare den. Men min puls er oppe på et vist niveau. Når de galopperer ind, galopperer mit hjerte med. Jeg er ude at ride tre heste, når de er på banen, sagde Nathalie til B.T.

Som datter af prinsesse Benedikte og prins Richard er hun født ind i hesteverdenen. Allerede da hun var fire år, begyndte hun at ride på de heste, som forældrene avlede på Berleburg i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Og når hun var på besøg hos sin mormor, dronning Ingrid, på Gråsten Slot stod hun tidligt op for at gå i hestestalden. At sove længe overlod hun til de store søskende, prinsesse Alexandra og prins Gustav, og til fætrene kronprins Frederik og prins Joachim.

Det hører til sjældenhederne, at prinsesse Nathalie har givet interviews om sin opvækst og karriere.

Men i bogen "Mit liv med heste" fra 2007 af journalist Vivi Sjøner fortæller hun, at hun først og fremmest ser sig selv som rytter og dernæst prinsesse.

Det er hårdt arbejde og talent, der har bragt hende så vidt, lader hun forstå.

- Det der prinsesseliv med mange fester, det har jeg ikke haft, for hestene har været midtpunktet i mit liv. Mange bryllupper falder for eksempel på en weekend, og i de fleste weekender er der stævner.

- Der må man sige: Det stævne er vigtigt for mig, og så kan jeg ikke gå til bryllup.

Synes du, at kommunen er der for dig?