29. juli 2021
Hovedstadens Beredskab opfordrer til, at man lader ukrudtsbrænderen stå til næste uge, hvor vejret ikke er lige så tørt og varmt. (Arkivfoto)
Hovedstadens Beredskab opfordrer til, at man lader ukrudtsbrænderen stå til næste uge, hvor vejret ikke er lige så tørt og varmt. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad ukrudtsbrænderen stå og brug lugejernet i stedet i varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad ukrudtsbrænderen stå og brug lugejernet i stedet i varmen

Kan man ikke finde et ordentligt underlag til bål, skal man helt lade være, siger beredskab om brandfare.

Danmark - 18. juni 2021 kl. 11:19
Af Ritzau

Lad ukrudtsbrænderen stå i skuret denne weekend, og tænk dig om, før du tænder grillen.

Sådan lyder opfordringen fra Hovedstadens Beredskab om weekenden, der ifølge DMI kommer til at byde på temperaturer på mellem 25 til 32 grader.

Med de høje temperaturer følger også risiko for brand i naturen.

Det siger Tim Ole Simonsen, der er operationschef og pressetalsmand hos Hovedstadens Beredskab.

- Man kan sagtens grille, men vores opfordring er, at man har noget vand i nærheden, siger han.

Til en engangsgrill svarer det til en flaske på halv liter, anslår han.

Derudover skal man sørge for at grille eller tænde bål på et sikkert underlag som for eksempel fliser eller asfalt. Det er derimod en dårlig idé at tænde ild i nærheden af græs eller anden tør natur.

- Tænker man sig om, så er der ikke noget problem i, at man laver et mindre bål i et bålfad eller en indrettet bålplads, siger Tim Ole Simonsen.

Og kan man ikke komme i nærheden af et ordentligt underlag som et bålfad, så skal man ganske enkelt undvære bålet.

- Så skal man lade være med at tænde bål, siger Tim Ole Simonsen.

Ukrudtsbrænderen bør man helt undgå, indtil der i næste uge sandsynligvis kommer lidt vådere vejr, og der ikke er lige så stor brandfare.

- Man kan synes, det er ret uskadeligt at bekæmpe ukrudt, men det kan medføre, at man pludselig står i en helt anden situation, som er uoverskuelig, fordi der er gået ild i ens hus, siger Tim Ole Simonsen.

- Så vi opfordrer til, at man lader ukrudtsbrænderen stå i skuret i denne weekend og venter til, at der er lidt vådere i vejret.

Søndag ser det ud til at blive køligere og vådere i vejret, og derefter vurderer beredskabet rådene, i forhold til den kommende uge hvor sankthansaften falder.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?