27. maj 2019
En ulykke ved T-krydset Hodsagervej og Brogårdvej vest for Hodsager søndag kostede to mennesker livet.
En ulykke ved T-krydset Hodsagervej og Brogårdvej vest for Hodsager søndag kostede to mennesker livet.
Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde og barn dræbt i ulykke: Mand fængslet i fire uger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde og barn dræbt i ulykke: Mand fængslet i fire uger

En 24-årig er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for uagtsomt manddrab og spirituskørsel.

Opdateret 10. december 2018 kl. 11:56
Danmark - 10. december 2018 kl. 11:22
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var tilsyneladende alkohol i blodet på en 24-årig mand, da han søndag formiddag var involveret i en alvorlig trafikulykke ved Hodsager mellem Holstebro og Herning.

Mandag er han blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for uagtsomt manddrab og spirituskørsel. Det oplyser Retten i Herning, hvor der har været grundlovsforhør i sagen.

arrow Læs også: 24-årig kørte kvinde og børn ihjel med promille på 1,46

Den 24-årige var søndag indblandet i en ulykke, hvor en 41-årig kvinde og en syvårig pige blev dræbt. Desuden er en niårig dreng blevet alvorligt kvæstet.

Et tredje barn - en syvårig pige - sad også i bilen med de tre andre. Hun blev lettere kvæstet.

Ulykken skete på Hodsagervej, hvor bilen med kvinden og de tre børn holdt stille for at svinge til venstre ad Brogårdvej.

Her blev den ramt bagfra af en anden bil.

Sammenstødet var så voldsomt, at kvindens bil blev slynget væk fra vejen. Hun og pigen blev dræbt på stedet.

Bag rattet i den kørende bil sad den 24-årige mand, der nu er varetægtsfængslet. Han blev lettere kvæstet.

Ved grundlovsforhøret mandag nægter manden sig skyldig i sigtelserne. Han har også valgt at kære kendelsen om at skulle sidde fængslet hen over jul og nytår.

arrow 9-årig dreng er tredje dødsoffer efter voldsom ulykke
11. december 2018 kl. 09:32 Opdateret: kl. 09:34
arrow Kvinde og barn mister livet i trafikulykke
09. december 2018 kl. 15:45 Opdateret: kl. 15:46