23. april 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritikere lukker sag: Pia K. havde ret til at stoppe Dragsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritikere lukker sag: Pia K. havde ret til at stoppe Dragsted

Enhedslistens Pelle Dragsted fik en reprimande for at kalde udtalelser fra DF-folketingsmedlem for racistiske.

Danmark - 28. februar 2019 kl. 15:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad må man - og i særdeleshed hvad må man ikke - sige fra Folketingets talerstol?

Det spørgsmål har været til debat i to af Folketingets mest magtfulde organer, Præsidiet og Udvalget for forretningsorden, efter at folketingsformand Pia Kjærsgaard (DF) i sidste uge irettesatte Enhedslistens Pelle Dragsted.

arrow Læs også: Zenia Stampe vil afsætte Pia K. som Folketingets formand

Men sagen, hvor Dragsted kaldte udtalelser fra DF's Kenneth Kristensen Berth for racistiske, får ikke nogen følger i form af ændrede regler eller en enighed om, hvor grænsen går.

Det oplyser flere af de politikere, der har kritiseret Kjærsgaard for at afbryde Dragsted i debatten.

Blandt dem er Enhedslistens præsidiemedlem Christian Juul. Han ville have grebet episoden anderledes an, hvis han havde ledet mødet den dag. Men han siger, efter at sagen har været diskuteret i Præsidiet:

- Vi har forskellige synspunkter. Og det er vi enige om, at det kan man godt have, siger han.

Sagen er nemlig, at det er den til enhver tid siddende formand, der skal vurdere, om en udtalelse er "utilbørlig".

SF's gruppeformand, Jacob Mark, mener, at både Kenneth Kristensen Berth og Pelle Dragsted skulle have haft lov til at sige, hvad de sagde.

- Det er den til enhver tid siddende formand, der bestemmer. Vi andre kan bare tilkendegive, hvordan vi mener, at en god debat bør foregå. Det var det, jeg forsøgte i går (på mødet red.), siger han.

Spørgsmål: Har du indtryk af, at Pia Kjærsgaard tog dine ord til sig?

- Mit indtryk er da, at hun lytter. Men det vil være forkert at sige, at hun synes jeg har ret.

Pia Kjærsgaard har tidligere fastslået over for Ritzau, at hun ikke vil tøve med at gribe ind, hvis et folketingsmedlem en anden gang beskylder et andet medlem for at komme med racistiske udtalelser.

Den meget omdiskuterede episode fandt sted under en debat om udlændingepolitik torsdag i sidste uge. Her stillede Berth spørgsmålet:

- Er erkendelsen ikke bare den, at integrationen af folk fra overvejende muslimske lande, den kan ikke lade sig gøre?

Det kaldte Dragsted racistisk, hvilket fik Pia Kjærsgaard til at bryde ind.

- Det beskylder vi ikke hinanden for, sagde hun blandt andet.

arrow Racismefejde i Folketinget ryger på gruppeformænds bord
22. februar 2019 kl. 15:38 Opdateret: kl. 15:40
arrow Kjærsgaard står fast: Man må ikke sige racistisk i Folketinget
22. februar 2019 kl. 14:08 Opdateret: kl. 14:10
arrow Chefforsker: Paradoksalt at afbryde debat i Folketingssalen
22. februar 2019 kl. 12:15 Opdateret: kl. 12:16