24. februar 2020
Susan Elizabeth Donaldson fylder 80 år lørdag den 18. januar. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)
Susan Elizabeth Donaldson fylder 80 år lørdag den 18. januar. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krimiforfatter med kongeligt aftryk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krimiforfatter med kongeligt aftryk

Susan Elizabeth Donaldson er krimiforfatter. Hun er gift med kronprinsesse Marys far, John Donaldson. 18. januar fylder hun 80 år.

Danmark - 18. januar 2020 kl. 07:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som bonusmor til en kronprinsesse følger der visse forpligtelser med.

Som dåbsfester og runde fødselsdage i kronprinsfamilien, men også mindre officielle begivenheder, hvor det forventes, at svigerfamilien stiller op til fotografering.

Som da Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor i 2018 gav julekoncert under overværelse af kronprinsparret og deres fire børn.

Med til koncerten var Susan Elizabeth Donaldson, der er gift med kronprinsesse Marys far, John Donaldson.

Forfatterskabet er dog det, der fylder mest for Susan Elizabeth Donaldson, som fylder 80 år 18. januar.

"Håbets farve", "Rør himlen", "Den italienske have", "Skæbnesommer" og "Løse ender" er blandt titlerne på de krimier, hun har skrevet. Nogle er skrevet i hendes rigtige navn, andre under pseudonymerne Susannah James og Susan Madison.

Susan Elizabeth Donaldson er opvokset i England, men har siden boet og rejst i store dele af verden. Blandt andet har hun boet i Frankrig, hvor hun traf sin første mand, med hvem hun har tre sønner.

Siden tilbragte hun ti år i Tennessee i USA, hvorefter hun vendte tilbage til England, hvor hun traf John Donaldson.

Efter de blev gift i 2001, kom der ekstra turbo på udlandsopholdene.

Blandt andet har parret i en periode boet i Danmark, hvor han underviste som gæsteprofessor i matematik på Aarhus Universitet.

Susan Elizabeth Donaldson har tidligere været formand for den engelske krimiforfatterforening og World President for International Association of Crime Writers.

Desuden har hun undervist i litteratur og ledet kurser i kreativ skrivning i England, Frankrig, Australien og Danmark.