13. maj 2021
Kravet om at bære mundbind i den offentlige transport er blevet forlænget frem til den 13. maj. (Arkivfoto)
Kravet om at bære mundbind i den offentlige transport er blevet forlænget frem til den 13. maj. (Arkivfoto)
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krav om mundbind forlænges til 13. maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krav om mundbind forlænges til 13. maj

Passagerer i busser, metro og tog skal fortsat bære mundbind. Kravet, der skulle udløbe torsdag, er forlænget.

Danmark - 15. april 2021 kl. 19:19
Af Ritzau

Kravet om at bære mundbind i offentlig trafik er blevet forlænget med fire uger frem til den 13. maj.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Kravet stod til at løbe ud torsdag, men er altså nu blevet forlænget.

Det sker blandt andet for at kunne forhindre smitte, når mere af samfundet bliver åbnet op, og flere forventes at begynde at bruge den offentlige trafik igen.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) opfordrer til, at danskerne "holder fast i de gode vaner, så smitten ikke får fat, mens vi genåbner samfundet, og der kommer flere passagerer i den kollektive transport".

Kravet trådte i kraft 22. august 2020. Siden da har man skullet bære mundbind eller visir, når man rejser med eksempelvis tog, bus eller metro.

Kravet gælder også, når man kører med taxa, sejler med færge eller befinder sig på en station.

Sammen med kravet om mundbind forlænges yderligere to restriktioner.

Fjernbusser må fortsat kun fylde halvdelen af sæderne op med passagerer, ligesom at forbuddet mod indtagelse af alkohol i busser også bliver forlænget fire uger frem til den 13. maj.

Ud over i offentlig transport er det på nuværende tidspunkt påbudt at bruge mundbind eller visir alle offentlige steder indendørs.

Det gælder eksempelvis i butikker og supermarkeder, kultur- og kirkeinstitutioner samt uddannelsessteder.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?