15. december 2017
Hvis vælgerne begynder at tvivle på, om Alternativet er et seriøst arbejdende parti, kan partiet blive straffet hårdt, mener politisk kommentator Thomas Larsen.
Hvis vælgerne begynder at tvivle på, om Alternativet er et seriøst arbejdende parti, kan partiet blive straffet hårdt, mener politisk kommentator Thomas Larsen.
Foto: Scanpix/Martin Sylvest/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommentator: Straffen kan blive hård for Alternativet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommentator: Straffen kan blive hård for Alternativet

Hvis vælgerne tvivler på Alternativet, kan partiet blive straffet hårdt efter nye sager, mener kommentator.

Danmark - 20. november 2017 kl. 15:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sager om seksuelle krænkelser og interne mails, der opfordrer til at sende intime billeder, er dybt pinagtige for Alternativet.

Det mener Thomas Larsen, politisk kommentator hos Berlingske.

- Den store fare for Uffe Elbæk og Alternativet er, hvis vælgerne begynder at blive i tvivl om, hvorvidt det er en cirkusforestilling, de er vidne til, eller et seriøst arbejdende parti.

arrow Læs også: Uffe Elbæk: Tale ved valgfest er min beslutning

- Hvis folk ikke synes, at partiet lever op til deres forventninger, så kan straffen blive hård, siger Thomas Larsen.

Ifølge ham er Alternativet dog indtil videre sluppet let.

Var lignende historier kommet ud om de mere etablerede og ældre partier som Venstre og Socialdemokratiet, havde reaktionen været meget mere voldsom, vurderer Thomas Larsen.

- De gamle partier bliver målt på nogle andre parametre, fordi de typisk er regeringsbærende og har større ansvar over for befolkningen.

- Så Alternativet har nogle mere frie rammer, og der er længere ud til grænsen.

- Jeg er dog ret overbevist om, at der er flere vælgere, som mener, at partiet har passeret grænsen for, hvad der er anstændigt, med det der nu er kommet frem, siger han.

I weekenden afdækkede Jyllands-Posten en mail, hvori den afgående pressechef i Alternativet opfordrer politikere og ansatte til at sende billeder af deres "pik i slap tilstand".

Billederne skulle bruges til en gave til baren Centralhjørnet i København, men forslaget blev droppet, inden det blev ført ud i livet.

Ifølge mailen var Uffe Elbæk oprindeligt med på idéen.

På trods af, at sagerne kommer så tæt på afviklingen af kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag, så spår Thomas Larsen, at det ikke vil have den store effekt på Alternativets valgresultat.

- Det er klart, at sagerne dukker op på et uheldigt tidspunkt, og det vil måske få nogle vælgere til at tænke sig ekstra om.

- Men jeg tror, at det havde været langt værre for Alternativet, hvis disse sager havde kørt over flere uger, og historierne var kommet før, siger Thomas Larsen.

arrow Elbæk er ked af intimbilleder lige op til kommunalvalg
21. november 2017 kl. 18:00 Opdateret: kl. 18:02
arrow Lokalkandidat meldte sig ud af Alternativet: For meget fest
21. november 2017 kl. 07:17 Opdateret: kl. 07:18
arrow Elbæk undskylder for negative historier: De er mit ansvar
20. november 2017 kl. 22:22 Opdateret: kl. 22:24

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk