23. april 2019
Vikingerne holdt sandsynligvis katte på grund af deres varme pels og til at jage sygdomsbærende rotter. (Arkivfoto.)
Vikingerne holdt sandsynligvis katte på grund af deres varme pels og til at jage sygdomsbærende rotter. (Arkivfoto.)
Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knogler fra vikingetiden viser uventet udvikling hos tamkatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knogler fra vikingetiden viser uventet udvikling hos tamkatte

Den danske tamkat var for længe siden en hel del mindre, end den er nu, viser minutiøs gennemgang af knogler.

Danmark - 19. december 2018 kl. 04:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mange katteejere har måske på fornemmelsen, at deres pelsklædte kræ gemmer på en hemmelighed eller to.

Ved at grave sig igennem poser med dyreknogler helt tilbage fra den sene bronzealder er det lykkedes danske forskere at nå frem til ny viden om katten.

arrow Læs også: Aarhus Universitet vil have forskningspres frem i lyset

Siden de første tamkatte blev indført i Danmark, er de blevet hele 16 procent større.

Det viser et studie fra Københavns Universitet offentliggjort i Danish Journal of Archaeology.

- Det undrede os, da vi så på knoglerne, at både selve skeletdelene i kroppen var blevet større, og at kæberne og tænderne samtidig var blevet lidt større, siger Anne Birgitte Gotfredsen, ekstern lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet.

- Normalt er kæber og tænder det, vi kalder konservative skeletdele, som ikke vokser. Men delene er vokset støt siden middelalderen og op igennem moderne tid, forklarer hun.

En del af forklaringen er sandsynligvis, at tamkatten over tid er blevet større på grund af bedre fødetilgængelighed, forklarer Gotfredsen.

Men noget af forklaringen er sandsynligvis også gemt i generne. Derfor er der brug for mere forskning på området.

- Endnu ved man ikke helt præcist, hvornår de sidste vildkatte uddør, og hvornår de første tamkatte rigtigt kommer ind i Danmark, siger forskeren.

- Katten er et af de tamme dyr, der ligner den vilde form mest, mens hunden for eksempel i udseende er meget langt fra sin vilde form, som er ulven. Overgangen til tamkat er stadig forbundet med mange ubesvarede spørgsmål.

Den form for overblik over katteknogler, som studiet giver, er angiveligt et af de første af sin slags.

Mens det første tegn på tamkatte i verden kommer fra en knap 10.000 år gammel grav på Cypern, er man i hvert fald sikker på, at der fandtes danske tamkatte fra omkring år 200 efter Kristi fødsel - altså i jernalderen.

Efterfølgende har blandt andre vikingerne holdt katte på grund af deres varme pels og til at jage sygdomsbærende rotter.

I alt har forskerne undersøgt knogler fra før årtusindskiftet og frem til slutningen af 1600-tallet og sammenlignet med nyere katteknogler fra 1870 og frem.

Størstedelen af måle- og analysearbejdet blev udført af daværende bachelorstuderende Julie Bitz-Thorsen, som Anne Birgitte Gotfredsen har skrevet studiet sammen med.

- Nogle katteknogler var ret lette at finde for Julie, fordi de var sorteret efter art. Andre gange måtte hun igennem mange poser og kasser for at finde de relevante knogler frem blandt de mange forskellige dyreknogler fra blandt andet heste, hunde og køer, som vi har, siger Gotfredsen.

arrow Forskere oplever pres når de vil offentliggøre forskning
18. december 2018 kl. 22:14 Opdateret: kl. 22:16