20. januar 2020
I blandt andet Ringsted, Køge, Hillerød, Helsingør og Slagelse er restauranter blevet politianmeldt i 2018 og 2019 for at udnytte kinesiske kokke på beløbsordningen i deres sushi- eller Kina-restauranter.
Modelfoto
I blandt andet Ringsted, Køge, Hillerød, Helsingør og Slagelse er restauranter blevet politianmeldt i 2018 og 2019 for at udnytte kinesiske kokke på beløbsordningen i deres sushi- eller Kina-restauranter. Modelfoto
Foto: #79652/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Aktindsigter viser, at der er mistanke om menneskehandel til tvangsarbejde for kokke på kinesiske spisesteder.

Opdateret 09. december 2019 kl. 09:00
Danmark - 09. december 2019 kl. 06:42
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der tegner sig et billede af decideret menneskehandel blandt dele af det kinesiske restaurationsmiljø i Danmark.

Det skriver Fagbladet 3F.

Hundredvis af kinesiske kokke kommer til Danmark gennem den såkaldte beløbsordning.

Ordningen går ud på, at borgere uden for EU kun kan få arbejde i Danmark, hvis deres arbejdsgiver vil give dem over 35.582 kroner i månedsløn.

Men på sushirestauranter og kinesiske spisesteder over hele landet bliver ordningen tilsyneladende misbrugt til at ansætte kinesiske kokke. Fagbladet 3F skriver, at kokkene typisk arbejder over 12 timer om dagen med én eller to månedlige fridage til 7000-9000 kroner om måneden efter skat.

Det svarer til en timeløn på 20-25 kroner.

Billedet bliver bekræftet af en række aktindsigter hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri), der har undersøgt forholdene for kinesiske kokke i Danmark.

Her fremgår det, at Siri mistænker, at der foregår "systematisk snyd med opholdstilladelser på beløbsordningen af kinesiske statsborgere i restaurationsbranchen samt deres medfølgende familiemedlemmer". Der kan være tale om "menneskehandel til tvangsarbejde", lyder det videre.

Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), som tager sig af landsdækkende organiseret kriminalitet, bekræfter tendensen.

- Vi kan se, at der tegner sig et billede på dette område af ulovlig aktivitet i flere kinesiske restauranter rundt omkring i landet, skriver Rigspolitiet til Fagbladet 3F.

I de seneste år er antallet af kinesiske kokke på beløbsordningen nærmest eksploderet. I 2010 arbejdede 22 kinesere i hoteller og restauranter herhjemme. Sidste år var antallet steget til 582.

Ifølge fagbladet er restauranter i Ringsted, Køge, Varde, Grindsted, Hillerød, Helsingør, Grenaa, Holstebro og Slagelse blevet politianmeldt i 2018 og 2019 for at udnytte kinesiske kokke på beløbsordningen i deres sushi- eller Kina-restauranter.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) hører det ingen steder hjemme, at kinesiske kokke bliver udnyttet i Danmark.

- Det her er udnyttelse af mennesker. Jeg synes, det er noget forbandet svineri, og det ligner mest af alt organiseret kriminalitet. Det er på alle tænkelige måder noget, der gør mig vred og rasende, siger han til fagbladet.

Han vil nu bede om en redegørelse fra Siri.

arrow Læs også: Restaurantejer afviser af have snydt thailandsk kok for løn
Video: Se her hvordan snyderiet foregår

Myndighederne har været klar over udnyttelsen af de kinesiske kokke i en årrække, som de selv mistænker for at være systematisk.
Alligevel er strømmen af kinesiske kokke, der skal tilberede take away til danskerne fortsat.

arrow Afsløring: Kina-restauranter efterforskes i stor udlændingesag
20. december 2019 kl. 09:44 Opdateret: kl. 17:30
arrow 3F: Nok blev snydt for 1,5 millioner kroner i løn
19. december 2019 kl. 09:15 Opdateret: kl. 08:54
arrow Kinesere advarer hinanden efter afsløring af kokkefinte
14. december 2019 kl. 06:50 Opdateret: kl. 06:52