22. juni 2021
Fiskere har flere gange demonsteret deres voldsomme utilfredshed med idéen om kameraovervågning på fiskerbåde. Her et glimt fra havnen i Aalborg i januar i år. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Fiskere har flere gange demonsteret deres voldsomme utilfredshed med idéen om kameraovervågning på fiskerbåde. Her et glimt fra havnen i Aalborg i januar i år. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kameraovervågning af fiskere virker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kameraovervågning af fiskere virker

Fiskere holder sig til reglerne og smider færre fisk ud, når fartøjer videoovervåges, konkluderer forskere.

Danmark - 16. juli 2020 kl. 12:00
Af Ritzau

Fiskerne hader det. Men kameraovervågning af fiskefartøjer virker.

Det er konklusionen i et nyt studie af kameraovervågning af over 100 forsøgsordninger rundt omkring i verden.

Overvågningen skal forhindre, at fiskerne smider små fisk over bord, hvor de så dør, i stedet for at tage dem med i land, hvor de til gengæld trækker ned i fartøjets fiskekvote.

- Vi er nået frem til, at det helt klart virker at have kameraer om bord. Vi ser ændringer i adfærden. Både når det gælder, hvor meget man tager af de forskellige arter, og at der ikke bliver smidt noget ud.

- Det hjælper til at opretholde de regler, der er sat for fiskeriet, siger Heidrikur Bergsson.

Han er ph.d.-studerende på Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Han er en af forskerne bag studiet, der bygger på data fra mere end 100 forsøgsordninger med elektronisk overvågning verden over.

Da der blev forhandlet fiskekvoter i EU i december sidste år, blev elektronisk overvågning af danske fiskefartøjer i Kattegat på dansk forslag en del af aftalen.

- Elektronisk monitorering af fiskeriet er den rigtige vej hen imod en mere moderne, grøn og bæredygtig fiskeriforvaltning, lød det fra fiskeriminister Mogens Jensen (S).

Overvågningen på fartøjerne i Kattegat skal installeres gradvist indtil udgangen af 2021.

15 fiskefartøjer fik i maj besked om, at de er udvalgt til først at indgå i ordningen. Siden følger op mod 100 fartøjer, der trawler efter jomfruhummer i Kattegat og med torsk som mulig bifangst.

Danmarks Fiskeriforening mener, at kontrollen har mistet alle proportioner.

- Der er ingen tegn på noget stort udsmid af små torsk i Kattegat. Det er at skyde gråspurve med kanoner at overvåge fiskerne døgnet rundt for et kilo torsk om dagen i bifangst i forbindelse med fiskeriet efter jomfruhummer, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen.

- Fiskerne føler sig overvåget af en offentlig myndighed i det, de betegner som deres eget hjem, 24 timer i døgnet.

Forskernes faglige vurdering er, at teknologien ser ud til at virke efter hensigten, når man ser på erfaringerne fra over 100 forsøgsordninger internationalt.

- Vores opgave har været at se, om teknologien virker i forhold til tanken med det. Vi konkluderer, at det er et yderst effektivt redskab og relativt billigere end alternative løsninger, siger Heidrikur Bergsson.

Men det gør ikke indtryk på fiskerne.

- Man kan jo sige om mange ting i samfundet og mange erhvervsgrupper, at hvis man overvågede dem 100 procent, har man 100 procent styr på alt. Men vi har jo også en personlig frihed her i landet.

- Det er ikke nødvendigt at overvåge fiskeriet døgnet rundt for at konstatere en bifangst på et halvt eller et helt kilo torsk i døgnet, som allerede er påvist af fiskerikontrollen og DTU Aqua, siger Svend-Erik Andersen.

- Fiskerisektoren er blevet et laboratorie for overvågningssamfundet. Vi har i stedet foreslået ministeren at finde nogle frivillige, der er med på kameraovervågning, og så lave et forsøg med det i stedet for, at en statslig myndighed pålægger en hel erhvervsgruppe total overvågning, siger han.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?