22. november 2017
I Region Hovedstaden venter hver anden patient for længe på udredning.
I Region Hovedstaden venter hver anden patient for længe på udredning.
Foto: Scanpix/Linda Kastrup/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hver anden patient i hovedstaden venter for længe på udredning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver anden patient i hovedstaden venter for længe på udredning

Region Hovedstaden klarer sig dårligst i forhold til krav om at udrede patienter inden for 30 dage.

Danmark - 10. november 2017 kl. 20:46
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Patienter har ret til at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage. Men i Region Hovedstaden, bliver det krav kun overholdt hos hver anden patient.

Det viser tal fra Danske Regioner ifølge Jyllands-Posten.

Dermed er regionen landets bundskraber, mens Region Nordjylland overholder retten i ni ud af ti tilfælde.

I hovedstadsregionen venter patienterne i gennemsnit 46 dage på at blive udredt. I Midtjylland bliver patienter udredt to uger hurtigere, og dermed hurtigst i landet.

Der er desuden stigende ventetid på planlagte operationer i Region Hovedstaden som den eneste region.

Vicedirektør i Danske Patienter Annette Wandel siger til Jyllands-Posten, at "det er helt uacceptable tal".

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder det ligeledes "uacceptabelt", når hun ser på tallene fra hovedstaden.

Torsdag kom det også frem, at det halter med at overholde retten til udredning hos hjertepatienter. Her er det på landsplan kun i fire ud af fem tilfælde, at fristerne reelt overholdes.

I forhold til hjertepatienter skiller Region Hovedstaden sig også negativt ud ved at være markant dårligere end de andre regioner.

Også ved kræftbehandling har hovedstaden en dårlig placering i bunden - på dette område samme med Region Midtjylland.

Her tegner hovedstadsregionen sig for 85 af 99 indberettede overskridelser af de maksimale ventetider for kræft, skriver Jyllands-Posten.

Det bekymrer Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen. Han kalder de store regionale forskelle bekymrende.

- Det er, som om især Region Hovedstaden slet ikke kan løse opgaven og inde i en ond spiral, siger han til avisen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk