27. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hustru kørte sin mand ihjel med lastbil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hustru kørte sin mand ihjel med lastbil

En mand har tirsdag mistet livet i en lastbilulykke på en ejendom tæt ved Holstebro. Hustruen førte lastbilen.

Danmark - 27. juli 2021 kl. 23:29
Af Ritzau

En mand mistede tirsdag livet, da han blev påkørt af en lastbil på sin ejendom tæt ved Holstebro.

Det var den afdødes hustru, der førte lastbilen. Hun er anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab.

Det skriver Dagbladet Holstebro Struer, der har talt med vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Carsten Henriksen.

Onsdag formiddag fremstilles hun i grundlovsforhør, oplyser vagtchefen til avisen.

Det skyldes, at politiet mistænker, at kvinden var påvirket af spiritus.

Politiet undersøger fortsat tirsdag aften, hvordan ulykken er sket. Vagtchefen siger til avisen, at "det er sket i forbindelse med en eller anden form for manøvrering med lastbilen".

Ulykken blev anmeldt klokken 13.11 og skete på Idomlundvej ved en gårdsplads eller grusvej, der ledte op til ejendommen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?