7. august 2020
Prins Henrik kastede sig gennem årene ud i adskillige opsigtsvækkende begivenheder.
Prins Henrik kastede sig gennem årene ud i adskillige opsigtsvækkende begivenheder.
Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historiker: Henrik var dronningens støtte og et frisk pust

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historiker: Henrik var dronningens støtte og et frisk pust

Prins Henrik hjalp dronning Margrethe til succes og lærte danskerne at blæse på janteloven, siger historiker.

Danmark - 14. februar 2018 kl. 05:37
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Prins Henrik vil særligt blive husket for to ting, efter at han sent tirsdag den 13. februar afgik ved døden på Fredensborg Slot.

Det mener historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

- For det første har han været en stor støtte og opbakning til dronningen gennem alle de år, hvor hun har været regent og også i de første fem år, hvor hun var tronfølger. Han har hele tiden været der.

- Det har været med til at gøre, at hun kunne udføre sit arbejde så professionelt og godt, at hun er blevet en af de mest populære monarker i det moderne Europa, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen.

Han mener også, at prins Henrik med sin lidt anderledes tilgang til tingene har været et frisk pust for danskerne.

- Da han blev gift med dronning Margrethe i 1967, var Danmark meget lidt internationalt orienteret.

- Men han åbnede danskernes øjne for, at man gøre tingene på en anden måde, end man plejer at gøre i Danmark. For eksempel ved at blæse på janteloven, lyder det fra kongehuseksperten.

arrow Læs også: Uden Prins Henriks indsats intet besøgscenter
Prins Henriks sidste år
  • Prins Henrik levede de sidste år en tilbagetrukket tilværelse. Der blev længere mellem, at han viste sig for offentligheden.
  • Læs her om prinsens sidste år:
  • Nytår 2015. Dronningen siger i sin nytårstale, at prinsgemalen har besluttet, at tiden er inde for ham til at "drosle ned". Han går på pension.
  • 14. april 2015. Kongehuset meddeler, at prinsgemalen fremover skal tituleres prins Henrik, da det passer bedre til hans nye rolle.
  • 16. april 2015: Dronningen fejrer sin 75-års fødselsdag uden prins Henrik, som er sygemeldt.
  • Sommeren 2017: Prins Henrik indlægges først på Skejby Sygehus og siden på Rigshospitalet på grund af smerter i benene og infektioner. I forbindelsen med indlæggelserne får han fortaget en ballonudvidelse på grund af forsnævringer på pulsåren.
  • Juli 2017: Kongehuset bekræfter over for flere medier, at der er ansat sundhedsfagligt personale, da prins Henrik har brug for hjælp i hverdagen.
  • 3. august 2017: Kongehuset meddeler, at prins Henrik ikke ønsker at blive begravet ved siden af dronningen i Roskilde Domkirke, som det ellers har været planlagt. Han ønsker fortsat at blive begravet i Danmark, men de nærmere omstændigheder er endnu ikke på plads, hedder det.
  • 6. september 2017: Kongehuset meddeler, at prins Henrik i forlængelse af et udredningsforløb på Rigshospitalet har fået diagnosen demens. Omfanget af de kognitive svigt er større end forventeligt for prinsens alder, hedder det blandt andet.
  • Nytår 2017: Dronningen siger i sin nytårstale, at det på nogle måder ikke har været noget nemt år for hende og familien. Så meget mere har det rørt familien, at prins Henrik fra så mange sider omfattes med sympati og forståelse.
  • 28. januar 2018: Prins Henrik indlægges på Rigshospitalet. Kongehuset oplyser, at han skal gennemgå en række undersøgelser. Han har i nogle uger ferieret i Egypten.
  • 2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik er blevet undersøgt på Rigshospitalet for en tumor på venstre lunge. Den er godartet, og han vil efter endt behandling opholde sig på Fredensborg Slot sammen med dronningen.
Tog på tur til Christiania

Han nævner blandt andet improviserede besøg på Christiania og et anderledes syn på børneopdragelse som eksempler på, at prins Henrik ofte kunne finde på at gå egne og nye veje.

Og det har også været med til at dele vandene i den danske befolkning.

- Han har altid delt danskerne. Nogle syntes vældig godt om ham og syntes, at han gjorde et vældigt stykke arbejde.

- Nogle syntes, at han gjorde tingene for meget på sin egen måde og lidt for meget i strid med danske traditioner, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Prins Henrik afgik ved døden, efter at han blandt havde fået konstateret demens. I prinsens sidste tid kom han også med en række opsigtsvækkende udtalelser.

Blandt andet at han ikke ville begraves ved siden af dronningen.

- De allerseneste år har vi haft en speciel situation, hvor han mere og mere begyndte at gøre ting anderledes, end han plejede. Han kom med nogle meget markante udtalelser.

- Og det delte også danskere i deres syn på ham.

Tidligt onsdag morgen er det endnu uvist, hvor og hvornår prins Henrik skal begraves. Dødsårsagen kendes heller ikke.

Blå bog
  • Prins Henrik er død. Han blev 83 år.
  • Han var født i Frankrig, men tilbragte en del af sin barndom og ungdom i Vietnam, det daværende Fransk Indokina.
  • Læs her mere om prinsen:
  • Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, født den 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig.
  • Den næstældste af i alt syv søskende.
  • 1950 student fra gymnasiet i Cahors, Sydvestfrankrig.
  • 1952 student fra Hanois franske gymnasium.
  • 1952-57 studier i jura og statskundskab på Sorbonne, Paris.
  • 1957 studier i kinesisk og vietnamesisk.
  • 1959-62 værnepligt, blandt andet ved infanteriet i Algeriet.
  • 1962 ansat ved det franske udenrigsministeriums Asien-afdeling.
  • 1963-1967 ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London.
  • 10. juni 1967 gift i Holmens Kirke med Margrethe, der dengang var tronfølger. Herefter fik han navnet Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark.
  • I 2005 tog han titlen prinsgemal for at markere forskellen på dronningens ægtemand og det stigende antal yngre prinser i familien. I forbindelse med sin pensionering i 2016 vendte han tilbage til sin gamle titel, prins Henrik.
  • Far til kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969).
  • Farfar til otte børnebørn.
  • Ud over dansk og fransk talte han engelsk, kinesisk og vietnamesisk.
  • I 1974 købte han og dronningen Château de Caix i Cahors i Frankrig. Slottet er også regentparrets sommerresidens og ligger tæt på prinsens barndomsegn. I 2015 blev salg og produktion af vin bortforpagtet.
  • Prins Henrik har udgivet flere digtsamlinger og bøger. Blandt andet bogen "Skæbne forpligter". Han har desuden sammen med dronningen udstillet værker på kunstmuseet Aros i Aarhus.
  • Kilder: Kongeligt Leksikon, "Skæbne forpligter" (erindringsbog skrevet af prins Henrik).
arrow Royal bisættelse markeres med kirkeklokker, møller og flag
20. februar 2018 kl. 08:08 Opdateret: kl. 08:10
arrow Præst tæt på kongefamilien bisætter prins Henrik
20. februar 2018 kl. 06:30 Opdateret: kl. 06:30
arrow Over 5000 så mandag prins Henriks båre
19. februar 2018 kl. 20:11 Opdateret: kl. 20:20
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?