18. oktober 2021
Der bliver god mulighed for at komme ud og nyde naturen i weekenden, lyder det fra meteorolog hos DMI.
Der bliver god mulighed for at komme ud og nyde naturen i weekenden, lyder det fra meteorolog hos DMI.
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her bliver det sol og omkring 20 grader

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her bliver det sol og omkring 20 grader

Lørdag og søndag ligner "to smukke dage" med sol og varme, mens fredag bliver mere grå, siger meteorolog.

Opdateret 24. september 2021 kl. 06:24
Danmark - 24. september 2021 kl. 06:22
Af Ritzau

Der venter for de fleste danskere en ganske pæn efterårsweekend, hvor der er udsigt til godt med sol og temperaturer helt op omkring 20 grader visse steder søndag.

Det siger Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, tidligt fredag morgen.

- Det bliver virkelig en flot efterårsweekend, der lægger op til udendørs aktiviteter med sol flere steder og tørvejr både lørdag og søndag, siger meteorologen.

Inden vi når så langt, skal vi dog lige forbi en mere klassisk efterårsdag fredag, hvor både skyer og regnbyger trænger sig på.

- Vi har en svag varmefront, der skal passere Danmark. Der vil måske være lidt sol i formiddagstimerne i de østlige egne, men meget hurtigt vil der komme skyer ind vestfra med regn hist og pist. Så alt i alt er der en gråvejrsdag i vente for de fleste, siger Mette Wagner.

Temperaturerne vil fredag ligge mellem 14 og 18 grader, mens vinden i løbet af dagen bliver op til frisk og ved kysterne hård.

Herefter følger til gengæld "to smukke dage", hvor der bliver rig mulighed for at "få lidt D-vitamin på kinderne", siger Mette Wagner.

Begge dage byder på nogen sol de fleste steder, mens temperaturen søndag har mulighed for at nå de 20 grader i blandt andet de sydlige og sydvestlige egne.

- Så det er bare med at komme ud og nyde det og få gået en tur på stranden eller i skoven, lyder opfordringen fra Mette Wagner.

Hun tilføjer, at der i morgentimerne søndag vil være lidt tåget enkelte steder, men at det vil brænde relativt hurtigt væk, når først solen får fat.

Rejser du til udlandet i år?