22. oktober 2018
Dansk Melodi Grand Prix 2018 holdes lørdag aften i Aalborg. Rasmussen er bookmakeren Unibets favorit til at løbe med sejren.
Dansk Melodi Grand Prix 2018 holdes lørdag aften i Aalborg. Rasmussen er bookmakeren Unibets favorit til at løbe med sejren.
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grandprix-gyser i vente: Det har aldrig været tættere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grandprix-gyser i vente: Det har aldrig været tættere

Feltet af favoritter er bredt i årets danske melodigrandprix, vurderer bookmaker.

Opdateret 10. februar 2018 kl. 11:02
Danmark - 10. februar 2018 kl. 11:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Favoritfeltet er bredere, end det længe har været, når Dansk Melodi Grand Prix 2018 holdes i Aalborg lørdag aften.

Det vurderer bookmakeren Unibet.

- Det er et felt, der lyder stærkere, end det har gjort længe.

arrow Læs også: Flot andenplads til overrasket Anna

- Meldingen fra oddssætterne er, at det er ti temmelig gode melodier, hvor der er et favoritfelt på fire sange. Rasmussen, Carlsen, Sandra og Anna Ritsmar ligger tæt, siger Per Marxen, pressechef hos Unibet.

Unibets favorit til at løbe med sejren er 33-årige Jonas Flodager Rasmussen, der optræder under navnet Rasmussen med nummeret "Higher Ground".

Han har i ugens løb overtaget favoritrollen hos Unibet fra Sandra, og til Rasmussens fordel taler sangens melodi, men flere ting bliver afgørende, spår Unibet.

- Sangen er fængende, men spørgsmålet er ikke kun, om du har en fængende sang. Det handler også om, hvordan den bliver leveret på dagen, og hvem der har karisma.

- Det bliver helt afgørende, hvem der rammer dagen og brænder igennem på skærmen og i salen, for det bliver helt sikkert de små marginaler, der bliver afgørende for dette melodigrandprix, siger Per Marxen.

Rollen som favorit tager Rasmussen gerne på sig, men han er forsigtig med at spå om sine vinderchancer.

- Jeg er enormt beæret og stolt over, at folk har taget så godt imod sangen. Men jeg synes også, jeg kan huske, at det ikke altid er favoritten, der vinder. Jeg tør slet ikke læne mig tilbage i stolen og slappe af med det her felt af sangere og sange. Alt kan ske, siger han.

Ligesom bookmakerne tror han også, at aftenens vinder bliver den solist eller gruppe, som formår at levere hele pakken lørdag aften.

Derfor håber han også, at han kan trække på sin erfaring.

- Jeg står normalt meget på scenen, så jeg er vant til at gøre den del af jobbet. Men der er så tv på denne gang, og det har jeg ikke prøvet før. Så jeg er spændt på, hvordan jeg reagerer, men jeg satser på, at min sceneerfaring træder ind og gør, at jeg kan holde mig fokuseret, siger Jonas Flodager Rasmussen.

Hos spilleselskabet Nordicbet tror man derimod, at sejren går til 17-årige Anna Ritsmar, der er feltet yngste deltager. Hun stiller op i melodigrandprixet med sangen "Starlight".

- Det kom lidt bag på mig, men jeg er selvfølgelig glad for det. Jeg prøver ikke at tænke for meget over det, for man kan jo også blive helt skuffet, hvis man regner med at vinde, og det ikke sker.

- Der er selvfølgelig et ekstra pres, men det er ikke noget, jeg tænker så meget over, siger Anna Ritsmar.

Dansk Melodi Grand Prix 2018 afholdes lørdag aften i Gigantium i Aalborg.

Her skal ti sange dyste om sejren og muligheden for at repræsentere Danmark ved Eurovision i Lissabon til maj.

arrow Anna Ritsmar blev nummer 2
11. februar 2018 kl. 09:53 Opdateret: kl. 09:53
arrow Vikingesang vinder melodigrandprix
10. februar 2018 kl. 21:59 Opdateret: kl. 22:00
arrow Skumsprøjt og stjernestøv: Grandprixfelt har pudset nerverne af
10. februar 2018 kl. 16:53 Opdateret: kl. 16:54