18. september 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fyns Politi efterlyser vidner til knivstikkeri i Odense

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyns Politi efterlyser vidner til knivstikkeri i Odense

En 22-årig mand blev lørdag aften stukket ned med kniv i det nordvestlige Odense. Ingen er anholdt.

Danmark - 01. august 2021 kl. 05:45
Af Ritzau

En 22-årig mand i Odense er lørdag aften blevet stukket ned med en kniv. Det oplyser Fyns Politi.

- Det var ret alvorligt, og han blev bragt til hospitalet for behandling. Men han er nu uden for livsfare, siger vagtchef Henrik Strauss tidligt søndag morgen.

Politiet er stort set på bar bund i sagen.

- Vi hører derfor gerne fra personer, der skulle have set noget i området ved Mølleløkkevej i den nordvestlige del af byen, siger vagtchefen.

Her fandt politiet efter en anmeldelse klokken 22.59 den forurettede mand liggende på et grønt område i boligkvarteret.

- Han var i selskab med nogle kammerater, som ringer til os, men de har ikke været i stand til at hjælpe med opklaringen. Måske er de først kommet til stedet, efter at deres ven blev stukket, siger han.

Offeret for knivstikket har indtil videre heller ikke kunnet redegøre for, hvad der et sket, og politiet har ikke foretaget anholdelser eller fundet et muligt gerningsvåben.

- Det er faktisk fuldstændigt uklart, hvad der er op og ned i sagen, siger Henrik Strauss.

Synes du, at kommunen er der for dig?