10. december 2019
Det britiske skib "Stena Impero" har været opbragt af Iran siden fredag. Storbritannien kalder det statsligt pirateri. Mens USA ønsker at patruljere og beskytte området mod Iran med hjælp fra flere europæiske lande, ser Storbritannien helst en USA-fri indsats. (Arkivfoto).
Det britiske skib "Stena Impero" har været opbragt af Iran siden fredag. Storbritannien kalder det statsligt pirateri. Mens USA ønsker at patruljere og beskytte området mod Iran med hjælp fra flere europæiske lande, ser Storbritannien helst en USA-fri indsats. (Arkivfoto).
Foto: Handout/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forskere: USA beder Danmark om flådehjælp i Hormuz-konflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forskere: USA beder Danmark om flådehjælp i Hormuz-konflikt

USA ønsker at patruljere med krigsskibe ved Hormuzstrædet. Danmark bliver spurgt om hjælp, vurderer forskere.

Danmark - 22. juli 2019 kl. 21:39
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis ikke Danmark allerede har fået en anmodning fra USA om at hjælpe militært ved Den Persiske Golf, kommer den snart. Det vurderer flere forskere over for Information.

Også briterne kan være interesseret i dansk flådebistand.

På den måde kan Danmark blive en del af en international flådestyrke, der skal beskytte skibstrafikken i området mod iransk indblanding. Det sker, efter at Iran den seneste tid er blevet kritiseret for at have opbragt et britisk skib.

Holland og Norge har bekræftet, at de har modtaget en officiel amerikansk anmodning.

Hverken Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet i Danmark eller Det amerikanske forsvarsministerium vil over for Information be- eller afkræfte, om en anmodning er sendt.

Der dog meget stor sandsynlighed for, at Danmark har fået en henvendelse, mener Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Hvis Norge og Holland har fået en anmodning, så har vi også. Eller også får vi det, siger han til Information.

Også Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen, tidligere specialkonsulent og fungerende kontorchef i Forsvarsministeriet, finder det sandsynligt og naturligt, at Danmark spørges.

- Det bygger på to forhold. For det første er Danmark en af USA's mest tro allierede. Når amerikanerne har spurgt om det, har vi stillet op i forskellige alliancer - det være sig Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien.

- Samtidig ved amerikanerne, at Danmark er en af verdens førende søfartsnationer, så det er direkte i Danmarks interesser at sørge for at beskytte skibsfarten i området, siger han til Ritzau.

Det bestyrker ifølge Lars Bangert Struwe yderligere mistanken om en amerikansk henvendelse, at den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, har talt med den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), om det opbragte, britiske skib.

Hunt ønsker dog ikke, at det amerikanske ønske efterkommes. Han ser derimod gerne, at det bliver en fælleseuropæisk indsats, der får "Stena Impero" hjem igen.

- Vi vil nu forsøge at sammensætte en europæisk ledet maritim beskyttelsesmission, der skal støtte en sikker passage for både besætning og last i denne vigtige region, siger Hunt ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han understreger, at det ikke betyder, at europæiske lande skal bidrage militært til USA's hårde kurs over for Iran.

Lars Bangert Struwe vurderer, at det kan få situationen til at eskalere yderligere, hvis en international mission i området ledes af USA. Ifølge ham er det mest sandsynligt, at de fleste europæiske lande hælder mod en britisk ledet indsats.

arrow Læs også: Analytiker: Der vil vente farlig mission i Hormuzstrædet
arrow OVERBLIK: Søværnet har været i aktion langt hjemmefra
26. juli 2019 kl. 11:55 Opdateret: kl. 11:56
arrow OVERBLIK: Sådan er konflikten eskaleret i Hormuzstrædet
26. juli 2019 kl. 10:48 Opdateret: kl. 10:50
arrow FAKTA: Hormuz - et smalt stræde med stor betydning
26. juli 2019 kl. 10:47 Opdateret: kl. 10:48