18. oktober 2019
En ophævelse af forsvarsforbeholdet vil ikke betyde, at Danmark pludselig bliver del af en EU-hær, siger forsker.
En ophævelse af forsvarsforbeholdet vil ikke betyde, at Danmark pludselig bliver del af en EU-hær, siger forsker.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsker: Forsvarsforbehold har intet med EU-hær at gøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsker: Forsvarsforbehold har intet med EU-hær at gøre

Ophævelse af forsvarsforbeholdet vil ikke betyde en EU-hær, men give Danmark plads ved bordet, siger forsker.

Danmark - 15. maj 2019 kl. 12:37
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

At fjerne Danmarks forsvarsforbehold i EU, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har foreslået, har ikke noget at gøre med en konkret EU-hær. Det handler om, at Danmark kan komme med ved bordet i EU's første spæde arbejde med at udvikle en fælles politik.

Det siger centerleder ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch.

- Den EU-hær, man snakker om, findes ikke. Så en ophævelse har slet ikke noget med det at gøre.

- Skræmmebilledet om, at man pludselig skal sende danske soldater til en EU-hær, har intet hold i virkeligheden, siger han.

Når forsvarsforbeholdet er relevant nu, skyldes det præsident Donald Trumps svingende udtalelser om USA's vilje til at forsvare Europa. Det har sendt emnet højere op på dagsordenen i EU.

Og her sætter Danmarks forbehold os uden for døren i diskussionerne.

- Pointen er, at det ikke er som at købe en liter mælk. Om man så lige nu besluttede sig for, at man skulle kunne klare sig selv i Europa, vil det tage 30-40 år og ufatteligt store investeringer at nå dertil, siger Henrik Ø. Breitenbauch og fortsætter:

- Vi mangler alt fra lufttankning, avanceret måludpegning, grundlæggende logistik til satellitter og atomvåben.

At ophæve forsvarsforbeholdet vil gøre Danmark i stand til at deltage i udformning af politik på området.

- Så det har ingen sikkerhedspolitisk betydning nu, men handler om at kunne være med til at udvikle det langsigtede projekt i Europa. Og at Danmark får en stemme ved bordet, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Han peger også på, at det vil have en effekt, om danske virksomheder kan være en del af de investeringer, der skal ske i udviklingen af et mere selvstændigt forsvar.

Desuden afholder forsvarsforbeholdet Danmark fra at vælge at deltage i EU-missioner, hvilket dog ifølge forskeren ikke er så betydningsfuldt.

- Grundlæggende er der ikke et presserende behov for at ophæve forsvarsforbeholdet lige nu. Men det skader Danmark som land og hæmmer os i at navigere i noget, som vi burde kunne, siger Henrik Ø. Breitenbauch.