2. august 2021
Revselsesretten blev afskaffet i 1997. Alligevel er 12 procent af børn mellem ni måneder og tre år blevet rusket, dasket, slået eller smækket inden for de seneste to måneder. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Revselsesretten blev afskaffet i 1997. Alligevel er 12 procent af børn mellem ni måneder og tre år blevet rusket, dasket, slået eller smækket inden for de seneste to måneder. (Arkivfoto)
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbudt at slå - forældre gør det alligevel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Forbudt at slå - forældre gør det alligevel

Hvert ottende småbarn opdrages med fysisk afstraffelse. Blandt etniske minoriteter er det hvert tredje. Forældrene mangler svar på, hvad de gør i stedet.

Danmark - 16. juni 2021 kl. 20:00
Af Ritzau

Da et politisk flertal i 1997 afskaffede revselsesretten, blev det strafbart for forældre at slå børn.

Mor og far måtte ikke længere fysisk afstraffe barnet for at få det til at makke ret.

I dag, 25 år senere, sidder hænderne stadig løst i nogle familier, viser en ny undersøgelse blandt forældre til godt 50.000 børn mellem ni måneder og tre år. Den er foretaget af Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

12 procent af børnene er inden for de seneste to måneder blevet rusket, dasket, slået eller smækket, fremgår det af forældrenes egne besvarelser i et spørgeskema.

Det svarer til hvert ottende barn.

I særlig risiko er børn af forældre, der er indvandret til Danmark eller som er efterkommere.

I de familier har flere end hvert tredje barn oplevet en eller anden grad af fysisk straf. Det er en høj andel, siger seniorforsker Signe Boe Rayce i Vive.

- Det er vigtigt for et barns udvikling og trivsel, at det oplever forældrene som en tryg base, hvor det kan søge trøst og blive rummet - også når det føler vrede.

- En hårdhændet opdragelse giver ikke barnet det fundament, og det øger risikoen for mistrivsel, siger Signe Boe Rayce.

Der er et stort spænd i det, som børnene udsættes for. Lige fra et sjældent dask over fingrene til at blive slået.

Men Signe Boe Rayce understreger, at den form for opdragelse under alle omstændigheder er forkert. Ud over at øge risikoen for at barnet mistrives psykisk, kan det i grovere tilfælde forvolde barnet fysisk skade.

En af de stærkeste fortalere for lovændringen i 1997 var daværende næstformand i Børnerådet Per Schultz Jørgensen.

For ham vidner undersøgelsen om en forfejlet integration, hvor mange indvandrere og efterkommere er uden for arbejdsmarkedet og lever i parallelsamfund.

- Det er rystende tal. Vi skal årtier tilbage for at finde tilsvarende tal blandt danske forældre. Vi tager i dag for givet, at forældre opdrager med venlig og kærlig omsorg.

- Men der er nydanskere, som lever i deres egen boble. Den udvikling, der er sket i børneopdragelsen, har vi ikke forstået at formidle til dem, siger Per Schultz Jørgensen, der er psykolog og professor emeritus i socialpsykologi.

I Børnerådet bemærker formand Agi Csonga, at langt de fleste indvandrere og efterkommere ikke slår deres børn.

- Men når der stadig er så stort et mindretal blandt de etniske minoriteter, der gør det, er der helt sikkert behov for en målrettet indsats, siger hun.

Hun kalder det et problem, at kommunerne griber mindre ind over for vold i minoritetsfamilier, end de gør, hvis volden sker i en etnisk dansk familie.

- I de tilfælde, hvor der er tale om alvorlig vold, skal der selvfølgelig slås hårdt ned, ligesom man gør i danske familier, siger Agi Csonka.

I den mere milde ende kan oplysning og ikke mindst dialog være vejen.

- Mange kommer fra lande, hvor det ikke er forbudt at slå. Det er måske den måde, de selv er opdraget på. De vil gerne gøre det anderledes, men mangler svar på, hvordan de så gør.

- Det er vigtigt at huske, at det ikke er så mange år siden, at etniske danske forældre efterlyste de samme svar, siger Agi Csonka.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?