1. april 2020
En person er blevet indlagt på særlig isolationsstue på Aarhus Universitetshospital, hvor vedkommende bliver undersøgt for coronavirus. (Arkivfoto).
En person er blevet indlagt på særlig isolationsstue på Aarhus Universitetshospital, hvor vedkommende bliver undersøgt for coronavirus. (Arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første dansker undersøges for coronavirus i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første dansker undersøges for coronavirus i Aarhus

En dansk mand hjemvendt fra Hubei-provinsen er indlagt på en særlig isolationsstue på Universitetshospital.

Danmark - 28. januar 2020 kl. 17:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En dansk patient undersøges i øjeblikket for smitte med coronavirus og er i isolation på Aarhus Universitetshospital.

Det bekræfter Aarhus Universitetshospital, der dog ikke ønsker at kommentere sagen nærmere over for Ritzau.

Der er tale om en mand, der er kommet hjem fra Hubei-provinsen i Kina, hvor coronavirusset menes at stamme fra.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

- Det er jo endnu ikke afklaret, om der er tale om coronavirus, men vores beredskab er nu trådt i funktion, som det også har været planlagt, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Smitterisikoen i Danmark er fortsat lav, oplyser han.

- Sundhedsmyndighederne vurderer fortsat, at der er en meget lille risiko for, at smitten spreder sig i Danmark, siger Magnus Heunicke.

Smitte med coronavirus mistænkes kun, hvis en person har en akut, alvorlig, nedre luftvejsinfektion med feber, oplyser Statens Serum Institut.

Samtidig skal vedkommende have opholdt sig i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen 14 dage, før symptomerne meldte sig, eller inden for de seneste 14 dage have haft kontakt med en person, som er mistænkt for eller har fået påvist at have infektionen.

Patienten er ifølge DR Nyheder blevet transporteret til en særlig isolationsenhed på Aarhus Universitetshospital.

Ved ankomsten bliver patienten flyttet direkte ind på isolationsstuen, hvor personale iført beskyttelsesdragter blandt andet skal tage blodprøver.

Prøverne bliver sendt til Statens Serum Institut i København, der så kan slå fast, om patienten er smittet med coronavirus eller ej.

Svarene på prøverne ventes natten til onsdag.

Aarhus Universitetshospital ønsker ikke at oplyse nærmere om personen, der nu undersøges for smitte.

I stedet henviser hospitalet til Sundhedsstyrelsen. Den bekræfter, at en patient undersøges.

- Infektionsmedicinsk afdeling på Skejby har her til aften modtaget en patient med feber og hoste. Patienten blev indlagt fra hjemmet og direkte på en særlig højisolationsstue.

- Efter undersøgelsen på sygehuset fastholdes mistanke om, at patienten er smittet med ny coronavirus, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Den oplyser samtidig, at øvrige patienter, besøgende og medarbejdere på hospitalet ikke er udsat for smittefare.

Coronavirusset stammer fra den kinesiske millionby Wuhan, men har de seneste uger spredt sig til en række andre lande.

Mandag kunne de svenske myndigheder oplyse, at to personer, som var blevet undersøgt for coronavirus i Skåne, ikke er bærere af smitten. De to patienter havde været indlagt på et hospital i Malmø, hvor de havde været i isolation.

Foreløbig er flere end 100 personer døde af virusset, og yderligere op mod 4000 er smittet - langt de fleste i Kina.

arrow Læs også: BILLEDSERIE: Virus skaber frygt i Kina og i udlandet
arrow FAKTA: Især ældre og svækkede påvirkes af coronavirus
29. januar 2020 kl. 06:40 Opdateret: kl. 06:42
arrow Avisledere: Alvorligt at Kina vil kontrollere danske medier
29. januar 2020 kl. 04:06 Opdateret: kl. 04:08
arrow Australske forskere dyrker coronavirus på vej mod vaccine
29. januar 2020 kl. 02:48 Opdateret: kl. 02:50