16. december 2017
Josephine Fock trådte blandt andet ud af Alternativets ledelse, fordi hun ikke havde indflydelse i forhold til de ansatte i administrationen.
Josephine Fock trådte blandt andet ud af Alternativets ledelse, fordi hun ikke havde indflydelse i forhold til de ansatte i administrationen.
Foto: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fock har ny forklaring på ledelsesrokade i Alternativet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fock har ny forklaring på ledelsesrokade i Alternativet

Josephine Fock stoppede som gruppeformand for Alternativt som konsekvens af personalesag i sekretariatet.

Danmark - 18. november 2017 kl. 19:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Alternativet i sommer rykkede rundt på posterne i partiets gruppe på Christiansborg, hed det sig, at rokaden skete for at sikre mere fokus på klima og grøn omstilling.

Men det var ikke hele forklaringen, siger den tidligere gruppeformand, Josephine Fock.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at en personalesag i partisekretariatet spillede en særlig rolle.

En medarbejder, der var anklaget for at have begået seksuelt overgreb på et medlem, blev fyret.

Men kort efter blev vedkommende genansat i en anden stilling af partiets sekretariatschef, Mikkel Nørskov, uden at gruppeformanden eller den øvrige ledelse fik besked.

Det påtalte Josephine Fock, uden at det dog fik nogen konsekvens.

- Disse uenigheder har været tiltagende i forhold til, at jeg ikke fik mulighed for at følge konsekvent op, når der var aftalebrud og uønsket adfærd fra ledende medarbejdere, siger hun til avisen.

Konsekvensen blev, at Fock stoppede som gruppeformand og sammen med Rasmus Nordqvist trak sig ud af den politiske ledelse.

Partileder Uffe Elbæk afviser dog, at personalesagen var den vigtigste grund til rokaden.

- Der var da forskellige holdninger til, hvordan sagen skulle håndteres. Her påtager jeg mig mit ansvar, og med det, jeg ved i dag, skulle jeg nok have handlet hurtigere og mere konsekvent, da jeg fandt ud af, at vedkommende var blevet genansat, siger han til Jyllands-Posten.

I forbindelse med rokaden blev Carolina Magdalene Maier ny politisk ordfører, mens René Gade blev gruppeformand.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk