1. november 2020
Et flertal i Folketinget er blevet enige om at justere hjælpepakke til luftfartsbranchen. Det sker, efter EU-Kommissionen afviste den oprindelige luftfartspakke, som kommissionen mener stred mod statsstøttereglerne.
Et flertal i Folketinget er blevet enige om at justere hjælpepakke til luftfartsbranchen. Det sker, efter EU-Kommissionen afviste den oprindelige luftfartspakke, som kommissionen mener stred mod statsstøttereglerne.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal justerer hjælpepakke til luftfartsbranchen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal justerer hjælpepakke til luftfartsbranchen

Efter statsstøtte-kritik fra EU er luftfartspakke ændret. 160 millioner kroner skal hjælpe luftfartsbranche.

Danmark - 23. september 2020 kl. 16:16
Af Ritzau

Fly med mange tomme sæder og lufthavne med få kunder ved bagagebånd og i butikker. Det har været vilkårene for luftfartsbranchen i de seneste måneder.

Nu er der dog hjælp på vej. Partierne bag aftale om luftfartspakken er enige om at styrke takststøtteordningen, så man kan få 160 millioner kroner ud at arbejde for luftfartsbranchen.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger om aftalen:

- Covid-19 er gået meget hårdt ud over luftfartssektoren, og det betyder, at erhvervslivet og hele den danske befolkning har langt færre rejsemuligheder end vi er vandt til.

- Jeg er derfor glad for, at vi nu kan få pengene ud og arbejde til gavn for dansk luftfart, og at vi dermed kan være med til at få sat gang i luftfarten igen, siger Benny Engelbrecht i en skriftlig kommentar.

Partierne er desuden enige om, at man inden den 9. oktober skal finde løsningsmodeller for en udmøntning af yderligere 65 millioner kroner.

Allerede før sommerferien blev regeringen, Venstre, De Radikale og De Konservative enige om at afsætte op til 260 millioner kroner til at støtte dansk luftfart.

Hjælpen var øremærket til at holde luftfartsselskaber fra underskud, selv om flyene er mindre fyldte. Blandt andet ved at mindske omkostningerne i lufthavne og til at støtte udvikling af grønne flybrændstoffer.

Hjælpepakken blev dog ikke godkendt af EU-Kommissionen i sin oprindelige form. EU-Kommissionen mener, at den var på kant med statsstøttereglerne.

Forligskredsen satte sig derfor igen til forhandlingsbordet bordet for at finde løsninger der kunne få pengene ud til den hårdt ramte sektor.

Partierne er nu enige om at styrke en ordning, der skal give både lufthavne og luftfartsselskaber mulighed for at reducere lufthavnstaksterne.

Ifølge Transportministeriet er støttesatsen øget til 50 procent af lufthavnstaksterne for både lufthavne og luftfartsselskaber.

Det kan ifølge aftalen give mulighed for en 100 procent takstreduktion på flyvninger fra danske lufthavne. Ordningen vil gælde al aktivitet fra den 1. august til 31. december 2020.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?