19. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Femte mand er fængslet i skudsag fra Ishøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Femte mand er fængslet i skudsag fra Ishøj

Der blev affyret mellem seks og otte skud mod og fra en Mercedes i maj. Fem mænd sidder fængslet i sagen.

Danmark - 12. september 2018 kl. 15:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 25-årig mand blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup og varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et skyderi i Ishøj 22. maj.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Skuddene bragede løs i Ishøj syd for København, hvor mellem seks og otte skud blev affyret både mod og fra en Mercedes på Vejlebrovej. Ifølge politiet blev den 25-årige beskudt, og han affyrede også selv skud under episoden.

Onsdagens retsmøde blev holdt for lukkede døre, da der fortsat kan være gerningsmænd på fri fod i sagen. Det er derfor uvist, hvad den sigtede forklarede i retten.

Den 25-årige er den femte og ældste person, som er fængslet i forbindelse med skyderiet.

De resterende er henholdsvis 18, 19, 20 og 24 år.