22. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Tre ud af fire i Danmark er færdigvaccineret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Tre ud af fire i Danmark er færdigvaccineret

4,39 millioner borgere i Danmark kan kalde sig færdigvaccinerede mod covid-19.

Danmark - 14. oktober 2021 kl. 14:15
Af Ritzau

7074 personer har siden onsdag fået et tredje vaccinestik mod covid-19. Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

957 har fået det første vaccinestik, mens 1808 har fået det andet af to og regnes for færdigvaccinerede.

Dermed er 74,9 procent af indbyggerne i Danmark - svarende til 4,39 millioner personer - færdigvaccinerede mod covid-19.

Sådan går det med vaccinationen af de forskellige grupper:

* Første revaccination:

Udvalgte grupper tilbydes revaccination, det der også kaldes tredje stik. Det er blandt andre plejehjemsbeboere, borgere med særlig nedsat immunforsvar og borgere, der er 85 år eller derover.

Samlet set har 129.651 borgere fået et tredje vaccinestik i forbindelse med revaccination. Det svarer til 2,2 procent af befolkningen.

* Gruppe 1-9:

I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andre borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende.

I denne gruppe har 1.564.980 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 96,8 procent af målgruppen. 1.558.338 - svarende til 96,5 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.

* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år:

Påbegyndt: 265.305 personer (93,8 procent).

Færdigvaccinerede: 264.189 (93,4 procent).

* 10B: Borgere i alderen 55-59 år:

Påbegyndt: 321.411 (92,4).

Færdigvaccinerede: 319.623 (91,9).

* 10C: Borgere i alderen 50-54 år:

Påbegyndt: 308.5,0 (91,0).

Færdigvaccinerede: 306.483 (90,3).

* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år:

Påbegyndt: 231.630 (87,2).

Færdigvaccinerede: 226.220 (85,8).

* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år:

Påbegyndt: 300.774 (81,4).

Færdigvaccinerede: 297.654 (79,3).

* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år:

Påbegyndt: 274.995 (76,0).

Færdigvaccinerede: 265.563 (73,4).

* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år:

Påbegyndt: 258.140 (73,9).

Færdigvaccinerede: 253.952 (71,0).

* Gruppe 11: Borgere i alderen 12-15 år.

Påbegyndt: 273.098 (64,1).

Færdigvaccinerede: 262.325 (60,3).

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut (SSI) opgør antallet af vaccinerede i forhold til befolkningen og ikke antallet af personer, der skal vaccineres.

Det gør SSI, fordi instituttet ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.

SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?