6. april 2020
Kommunernes Landsforening, her formand Jacob Bundsgaard, har ofte beklaget sig over anlægsloftet, der sætter en grænse for byggeri og renoveringer i kommunerne. (Arkivfoto)
Kommunernes Landsforening, her formand Jacob Bundsgaard, har ofte beklaget sig over anlægsloftet, der sætter en grænse for byggeri og renoveringer i kommunerne. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Sådan fungerer det kommunale anlægsloft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Sådan fungerer det kommunale anlægsloft

Det kommunale Danmark har jævnligt været utilfreds med anlægsloftet, der sætter en grænse for renoveringer.

Danmark - 26. marts 2020 kl. 15:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvert år mødes den siddende regering med Kommunernes Landsforening (KL) og indgår en økonomiaftale. Et delelement i aftalen er det kommunale anlægsloft.

Her er fakta om det kommunale anlægsloft:

* Anlægsloftet dækker over det beløb, som Danmarks 98 kommuner samlet set må bruge til blandt andet at renovere og bygge nye bygninger.

* I aftalen, der blev indgået i september sidste år, blev det kommunale anlægsloft for i år fastsat til 19,1 milliard kroner.

* Det var en forhøjelse på 1,3 milliarder kroner i forhold til anlægsloftet for 2019.

* Kommunerne har jævnligt beklaget sig til skiftende regeringer over anlægsloftet, fordi kommunerne har ment, at loftet har sat en stopper for kommunal renovering og nybyggeri.

* Skiftende regeringer har ønsket at have et anlægsloft, blandt andet for at sikre mod overophedning af økonomien.

Kilde: KL