18. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Knap en million danskere er færdigvaccineret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Knap en million danskere er færdigvaccineret

26,7 procent af befolkningen har fået mindst ét stik med en coronavaccine. Se de seneste tal her.

Danmark - 12. maj 2021 kl. 14:20
Af Ritzau

Omkring halvanden million borgere - 1.560.879 - har fået mindst ét vaccinestik mod covid-19.

Det svarer til 26,7 procent af befolkningen, viser onsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

Knap en million danskere - 929.200 - har fået to stik og regnes for færdigvaccineret.

Det svarer til 15,9 procent af befolkningen.

Her kan du se, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt. I parentes er angivet, hvor stor en andel af indbyggerne i regionen der er tale om:

* Region Hovedstaden: 474.816 personer har påbegyndt vaccination (25,6).

Færdigvaccinerede: 293.383 (15,8).

* Region Midtjylland: 351.528 (26,3).

Færdigvaccinerede: 204.404 (15,3).

* Region Nordjylland: 162.215 (27,5).

Færdigvaccinerede: 95.485 (16,2).

* Region Sjælland: 237.063 (28,2).

Færdigvaccinerede: 151.371 (18,0).

* Region Syddanmark: 335.257 (27,4).

Færdigvaccinerede: 184.559 (15,1).

I øjeblikket bliver vacciner kun tilbudt personer over 16 år. SSI opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi man ønsker at vurdere, hvor tæt man er på flokimmunitet.

Desuden forventes vacciner på et tidspunkt at blive tilbudt til yngre aldersgrupper.

Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.

Statens Serum Institut kan ikke oplyse antallet af borgere, der har påbegyndt vaccination og siden er afgået ved døden.

Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen.

Statens Serum Institut gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.

Kilde: Statens Serum Institut.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?