11. december 2019
Regeringen og dens støttepartier nåede mandag aften til enighed om en finanslov. Her ses finansminister Nicolai Wammen (S).
Regeringen og dens støttepartier nåede mandag aften til enighed om en finanslov. Her ses finansminister Nicolai Wammen (S).
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Finansloven er statens budget for næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Finansloven er statens budget for næste år

Mandag blev regeringen og støttepartier enige om en finanslov. Få her et overblik over, hvorfor den er vigtig.

Opdateret 03. december 2019 kl. 06:26
Danmark - 03. december 2019 kl. 06:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regeringen og De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet nåede mandag aften til enighed om næste års finanslov.

Det blev en sjælden sen finanslov, da forhandlingerne normalt ikke fortsætter helt ind i december, som det endte med at blive tilfældet i år.

arrow Læs også: Afgift på bæreposer og engangsservice tredobles i finanslov

Få her et overblik over, hvad en finanslov går ud på:

* Finansloven indeholder statens budget for det kommende år.

* Regeringen skal hvert år fremsætte sit finanslovsforslag før 1. september. Det står i grundloven. Kan man ikke nå det, kan reglen dog omgås teknisk ved at fremsætte en videreførelse af den tidligere finanslov.

* Derefter mødes Folketingets medlemmer inden længe for at tage den indledende debat om regeringens finanslovsforslag.

* Finanslovsforslaget skal - ligesom andre lovforslag - behandles tre gange i Folketingssalen, inden det vedtages. Sideløbende foregår politiske forhandlinger mellem typisk regeringen og støtteparti(er).

* I gennemsnit fylder en finanslov cirka 500 sider, og bemærkningerne til loven fylder omkring 2500 sider. Finansloven er således den mest omfattende af alle love.

* Statens budget for et år er cirka 700 milliarder kroner. Partierne vender dog ikke hver en krone i forhandlingerne. Størstedelen af beløbet er bundet i faste udgifter til at drive eksempelvis hospitaler, skoler og Forsvaret.

* Oftest er finanslovsaftalen på plads i november og endeligt vedtaget i december. Der er dog undtagelser - som i 2008, hvor den først blev vedtaget 17. april på grund af folketingsvalget 13. november 2007.

* Hvis der ikke kan findes flertal for finansloven, før året er omme, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for Folketinget.

Kilde: Folketinget.

arrow OVERBLIK: Det krævede støttepartierne - og det fik de
03. december 2019 kl. 12:01 Opdateret: kl. 12:02
arrow Ellemann: Uansvarligt at bruge rub og stub i finanslov
03. december 2019 kl. 09:10 Opdateret: kl. 09:12