13. april 2021
Folketingets Retsudvalg har torsdag justitsminister Nick Hækkerup (S) i åbent samråd om politiets actioncard i minksagen. Hans svar får betydning for Enhedslistens tillid til Rigspolitiets ledelse, siger Enhedslisten før samrådet.
Folketingets Retsudvalg har torsdag justitsminister Nick Hækkerup (S) i åbent samråd om politiets actioncard i minksagen. Hans svar får betydning for Enhedslistens tillid til Rigspolitiets ledelse, siger Enhedslisten før samrådet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enhedslistens tillid til politiledelsen er på spil i samråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enhedslistens tillid til politiledelsen er på spil i samråd

Forud for samråd lufter Enhedslisten åbent sin tvivl om tilliden til Rigspolitiets ledelse.

Danmark - 03. december 2020 kl. 10:53
Af Ritzau

Justitsminister Nick Hækkerups (S) svar på et samråd i Folketingets Retsudvalg kommer til at afgøre, hvorvidt Enhedslisten fortsat har tillid til Rigspolitiets ledelse.

Det siger partiets retsordfører, Rosa Lund, på vej ind til samrådet torsdag formiddag.

arrow Læs også: Avis: Styrelse opfattede besked på pressemøde om mink som en ordre

I et svar forud for samrådet har Rigspolitiet oplyst, at det var bevidst om, at der ikke var lovhjemmel for at kræve aflivning af alle mink i Danmark.

Alligevel udarbejdede Rigspolitiet såkaldte "actioncards" - talepapirer - til samtaler med minkavlere, hvori det blandt andet stod, at hvis minkavlerne nægtede, skulle Rigspolitiets ansatte siger:

- Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet.

Rigspolitiet forklarer sin handling med, at man blev bibragt en forståelse af, at der snart ville være lovhjemmel på plads.

Det er det handlingsforløb, der får Enhedslisten til at rette et kritisk blik mod Rigspolitiets ledelse:

Spørgsmål: Har du tillid til Rigspolitiets ledelse?

- Det vil jeg finde ud af på samrådet, siger Rosa Lund på vej ind.

Spørgsmål: Men du er ikke sikker?

- Nej, det er jeg ikke sikker på, at jeg har.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, kalder det "rystende", at Rigspolitiet foretager en handling, som er "ulovlig".

Partiet mener, at det er oplagt at lave parlamentariske høringer for at kunne høre vidneudsagn fra embedsmænd. Men han udelukker ikke oppositionens ønske om en undersøgelseskommission.

- Vi udelukker ikke, at man skal undersøge spørgsmålet - eksempelvis ved en undersøgelseskommission, siger han.

SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, er forud for samrådet uforstående overfor, hvorfor Rigspolitiet aldrig følger op på, om der er kommet lovhjemmel.

- Vi må have at vide: Hvem har givet ordren til at udfylde de her actioncards på den her måde? Det er det centrale spørgsmål, siger hun før samrådet.

arrow Hver fjerde pelsdyrfarm havde konkursretning i 2019
03. december 2020 kl. 18:20 Opdateret: kl. 18:23
arrow FAKTA: Det betyder en politisk næse
03. december 2020 kl. 17:49 Opdateret: kl. 17:50
arrow Heunicke får en politisk næse for minksag
03. december 2020 kl. 17:37 Opdateret: kl. 17:38
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?