18. oktober 2021
Rågen er en af de mest kendte fugle i Danmark. Den er kommet med på listen over truede fugle. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Rågen er en af de mest kendte fugle i Danmark. Den er kommet med på listen over truede fugle. (Arkivfoto)
Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Engfugle udfordres og rovfugle i bedring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Engfugle udfordres og rovfugle i bedring

En femtedel af Europas fuglearter er truede. Det viser ny rapport. Men på nogle måder er rapporten en status quo, for hvor mange truede fugle der er i Danmark.

Danmark - 14. oktober 2021 kl. 15:30
Af Ritzau

En tredjedel af Europas fuglearter er på tilbagetog.

Det peger en ny undersøgelse af 544 europæiske fuglearter på. Den er foretaget af organisationen Birdlife International, som blandt andet har samarbejdet med EU-Kommissionen om rapporten.

Undersøgelsen er den nye rødliste for europæiske fugle. Rødlister er lister over, hvilke dyrearter, som er truet, og i hvilken grad.

35 fuglearter, som findes i Danmark, er på listen.

- Vi befinder os i en naturkrise, hvor tusindvis af dyre-, plante- og svampearter er i fare for helt at uddø. Det sætter den nye europæiske rødliste for fugle en tyk streg under, siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en kommentar til Ritzau.

17 danske fuglearter er blevet mere truede, i forhold til den liste som udkom for seks år siden. Omvendt har 21 danske fuglearter fået det bedre - de er enten ikke længere truede eller blevet mindre truede.

- Samtidig er det godt nyt, at en række fuglearter som eksempelvis isfugl og rød glente er rykket ud af den europæiske rødliste. Det viser, at det er muligt at vende arters tilbagegang, tilføjer miljøministeren.

Carsten Rahbek, som er professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, understreger, at rødlisterne er vigtige.

- Det er et af de væsentligste værktøjer til at se, hvilke arter vi skal være særligt opmærksomme på, siger han.

Han mener også, at listen over truede fuglearter i Danmark kan læses som nogenlunde status quo.

Knud Flensted, der er biolog og naturpolitisk medarbejder hos Dansk Ornitologisk Forening, ser både positive takter og alarmsignaler ved den nye liste.

- Det er også hele formålet med rødlisten - at vise hvor det går skidt, og hvor det går godt, siger han.

Han fremhæver fuglegruppen engfuglene, som nogle af de arter, der har det svært i Danmark og på europæisk plan.

- Det er eksempelvis brushaner og rødben, som yngler på vores strandenge og ferske enge. De har det rigtig skidt i Danmark, og det har de så også på europæisk plan. Så det er jo alarmerende, siger han.

Han peger på, at det blandt andet er tilgroning af enge og skove og opdyrkning, der gør livet svært for engfuglene i Europa.

Nogle af de fugle, der er kommet på listen siden sidst, er mursejlere, råger og vagtler.

Men der er også godt nyt, for en række fugle er fløjet af listen. Det gælder eksempelvis isfugle, steppehøge og sølvmåger.

- En del rovfugle er blevet mindre truede. Det skyldes blandt andet, at vi har kørt en intensiv indsats for at begrænse truslerne imod dem, siger Knud Flensted.

Det har givet bonus for en stribe rovfuglearter, at man har kunnet begrænse den ulovlige bekæmpelse af dem, forklarer han.

Vurderingen af fuglenes tilstand bygger på flere end 50 lande og territorier i Europa. Der findes også rødlister for eksempelvis Danmark og på verdensplan.

Listerne er vigtige for at bevare biodiversiteten, vurderer professor Carsten Rahbek.

- Tabet af biodiversitet handler ofte om, at arter forsvinder. Og rødlisterne går ind og ser på, hvilke arter, der i risiko for det, siger han.

Dansk Ornitologisk Forening opfordrer myndighederne til at have fokus på rødlisterne.

Rejser du til udlandet i år?